X
Godsbanen

Verdensrum IV, Japan: Landskab/Portræt

BEMÆRK: ALLE BILLETTER KOSTER KUN 75 KR INKL. GEBYR. KLIK PÅ 'UNDER 26 / STUDERENDE´ I BILLETSALGET

Forestillingen Landskab/Portræt er inspireret af et japansk mandala ritual, der udøves af munkene på Kôyasan bjerget, og af de karakteristiske japanske landskaber, der knytter sig til ritualet. Herudover er den inspireret af et fascinerende møde i Japan med butoh´ens kraftfyldte udtryk og form samt med shakuhachifløjte-spil.

Den fysiske opstilling genkalder tableauet i templerne. Den består af tre parallelle 3D-projektioner, som udspiller sig på skift og samlet, og som modstilles af butohdans af Sayoko Onishi og Kinya Tsuruyama.

Med Verdensrum IV skabes en unik 3D-forestilling, der - med afsæt i et japansk meditations ritual og japanernes forestillinger om en besjælet natur - forener japansk spirituel tankegang med performance, film, lyd og moderne 3D-teknologi.

Læs meget mere om Verdensrum IV, Japan: Landskab/Portræt

Produktionen er støttet af EU Japan Fest Committee, Statens Kunstfond, Kulturudviklingspuljen i Aarhus, SITNI SATI, THINKBOX, CAVI, Center for avanceret Visualisering og Interaktion, Aarhus Universitet og Åbne Scene, Godsbanen. Arrangementet er en del af Aarhus 2017´s program.

KØB BILLET

X