X
Musikhuset

John Stowell (US og Jens Chr. Kwella (DK)

Koncert

De to jazzguitarister John Stowell og Jens Christian Kwella mødes her i et unikt samarbejde. Bl.a. i forbindelse med Kwellas stilling som lektor på konservatoriet i Aalborg har de siden 2009 løbende samarbejdet omkring en række projekter. Senest i foråret 2016, hvor Kwella skrev ny musik for tre guitarer, som blev indspillet af Stowell/Kwella sammen med Ulf Bandgren (SE).

Duoen vil udforske de klanglige muligheder, det giver at arbejde med 12 strenge i stedet for 6 og vil inddrage udtryk og indtryk fra de mange muligheder, den elektriske guitar rummer.

Repertoiret vil være egen kompositioner og nye arrangementer af andres numre.

John Stowell
Stowell begyndte sin succesfulde karriere i begyndelsen af 1970'erne. Flere år senere mødte han bassisten David Friesen i New York, og de dannede en duo, der indspillede og turnerede i syv år med forestillinger i USA, Canada, Europa og Australien. Duoen er stadig aktiv tredive år efter deres første møde.

Stowell turnerer, indspiller og underviser internationalt. Han har været artist-in-Residence på skoler i Tyskland, Indonesien, Argentina og i USA og Canada. Han har skrevet for en række magasiner, herunder ”Downbeat”, ”Guitar Player”, “Canadian Musician”,’Soundcheck’(Tyskland ), og ”Guitar Club” (Italien).

Jens Christian Kwella
Kwella har de sidste 25 år bevæget sig indenfor alle jazzens genrer og spillet en lang række koncerter i ind- og udland. Derudover har han udgivet seks anmelderroste cd’er i eget navn og er til daglig lektor i guitar på Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling i Aalborg.

I 2017 udgiver han sit syvende album i eget navn - Global Guitars - med medvirken af 7 internationale guitarister.

Fri entré

Arrangør: Det Jyske Musikkonservatorium

X