WRECK - List of extinct species

X
Bora Bora

WRECK - List of extinct species

Dans

"WRECK - List of extinct species" er en koreografisk performance, der blander bevægelse, lydkunst og visuel kunst. En kæmpe stor, sort og pude-agtig skulptur fyldt med luft bevæger sig i rummet. Som en jæger. Et magtfuldt, abstrakt objekt, der sluger mennesker og spytter dem ud igen. Som et undersøisk monster eller en metafor for kapitalismen.

Det livløse og syntetiske bevæger sig. Mens står det menneskelige stille. Du står nøgen foran det store, ubegribelige mørke. Det er større end dig. Giver dig lyst til at skrige. Din hjerne kan ikke kapere at stå overfor tragedien. Alligevel er du draget mod mørket uden at vide hvorfor.

Vi bliver nødt til at stå nøgne overfor de essentielle spørgsmål. Hvorfor er vi her? Hvordan er vi her? Skal vi være her sammen?

Pietro Marulla er koreografen bag forestillingen med seks nøgne dansere. Hans forestilling blev udvalgt af det europæiske netværk af danseteatre, Aerowaves, til at være blandt de 20 bedste nye talenter, der skal præsenteres rundt i Europa i 2018.

Forestillingen præsenteres på Bora Bora i et italiensk dobbeltprogram sammen med forestillingen "Kokoro". Billet gælder til begge forestillinger.

Forestillingen indeholder nøgenhed.

X