ADDISABABABAND

X
Godsbanen

ADDISABABABAND

I efteråret 2019 kommer AddisAbabaBands andet studiealbum - II - endelig på gaden!
Der er udvidet i genre-bredden, så bandet for alvor begynder at sætte en ny standard for hvad der er muligt at gøre med en stor besætning, kærlighed til afrikansk musik og en nordisk sensibilitet!

Musikken er energisk og både umiddelbar og detaljeret. Med mange nye teksturer, som væver et komplekst rytmisk og harmonisk tæppe. Der er lagt vægt på replay-ability, og mange små komplimentære detaljer for nysgerrige lyttere at gå på opdagelse i.

Alt sammen som sædvanlig utrolig velspillet og velproduceret. Med rødder i afrotraditionen, men med blikket rettet mod fremtidens musik.

AddisAbabaBand er 12 mands orkester udsprunget fra Aarhus. Det er et kosmisk fartøj hvis brændstof er afro, funk, jazz, avantgarde, stramme beats og kollektiv improvisation. Forrest en skarp og sammentømret hornsektion som støttes af en superswingende bass/gui/keys gruppe og en bund af besnærende beats.

AddisAbabaBand er et kollektiv. Musikken skrives og arrangeres i fællesskab. Med improvisation som den bærende kraft skabes et rum, hvori vi alle kan tilsidesætte sig selv og danse væk sammen.

Siden 2010 har denne ustyrlige musikalske bastard af et orkester spillet over 130 koncerter - bla. på GrimFest, Aarhus Jazzfestival, Copenhagen Jazzfestival og SpotFestival - og de har turneret i Ghana og Holland. Deres første album blev udgivet i 2015 med genudgivelse i 2017, som også var også året hvor en ny EP blev udgivet.

X