The Bootleg Beatles & Pepperland Sinfonia

X
Musikhuset

The Bootleg Beatles & Pepperland Sinfonia

Show

Festlig nytårskoncert med The Bootleg Beatles og The Pepperland Sinfonia.

Uanset hvor i verden The Bootleg Beatles optræder, er både publikummer og anmeldere ved at falde ned af stolene over, hvor fantastisk de fire bandmedlemmer inkarnerer John, Paul, George og Ringo. Ikke bare lyder de som og ligner The Fab Four til forveksling - de har også i årenes løb formået fuldstændig at tillægge sig den måde, The Beatles talte og omgik hinanden og publikum på.

Og ikke nok med det! Vi skal opleve en lang række af de største Beatles-klassikere i 1:1 versioner. Pepperland Sinfonia bakker bandet op, og rejsen gennem The Beatles’ sangkatalog bliver enestående. 

Hyldestkoncert i særklasse i Musikhuset

"Showkoncert i jubelklassen" skrev Jyllands-Posten. For når først The Bootleg Beatles går ombord i de udødelige klassikere, bliver stil og tone slået an i både musik og humor. De kan deres Beatles til mindste detalje og deres musikalske dygtighed, deres kropssprog og intelligente jokes er i en klasse for sig. Samtidig mestrer de kunsten at hoppe ud af rollen og i et splitsekund minde os om, at vi befinder os i nutiden og blot er samlet for at more os.

Get Back, Penny Lane, All You Need Is Love, Yellow Submarine, When I’m Sixty-four, Strawberry Fields Forever, Hey Jude og mange flere. Mere end 25 Beatles klassikere på stribe. Vi skal feste og synge med på dem alle, og til at styre løjerne findes ingen bedre end Hans Otto Bisgaard.

Medbring godt humør – og du vil få en uforglemmelig aften.

Konferencier: Hans Otto Bisgaard

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.

X