Broen (NO) + Bad Birthday

X
Radar

Broen (NO) + Bad Birthday

Koncert

Broen (NO)

Den norske kvintet Broen ignorerer alle genrekonventioner og er blandt andet live beskrevet som ”spastiske durcellkaniner med variende impulskontrol” af den norske avis VG. Med kombinationen af R’n’B, jazz, hiphop, psykedelisk, elekronisk musik og meget mere vil Broen præsentere alt andet end det ordinære.

På debutalbummet ”I <3 Art” fra 2017 viste Broen forgreninger i alt fra kunstpop til folkemusik, i musik der skabes gennem samarbejde og sammenspil. Marianna Røe (vokal), Anja Lauvdal (synth/klaver), Heida Karine Johannesdottir (tuba), Hans Hulbækmo (trommer) og Lars Ove Stene Fossheim (guitar) skaber Broens lyd ved igen og igen at finde hinanden i alle bandmedlemmers musikalske idéer og sfærer, uden fordomme eller forventninger. Når Broen spiller live, er det samme leg og kollaboration, fordi bandet dedikerer sig til øjeblikket i stedet for en omhyggelig indstuderet optræden. Broen vil skabe øjeblikke, der tilhører ingen anden end dem selv og deres publikum.

I oktober udgav de deres andet album ”Do You See the Falling Leaves?” hvor bandet dykkede endnu dybere ned i deres kreative univers. Formålet var at forlænge den forgående plades vision, men også en ekspansion af deres opløftende verdenssyn. Albummets temaer udspringer af lysten til at udforske hvad det vil sige at være et menneske i et kapitalistisk samfund og det historiske aspekt heraf. Hvorfor gentager vi de samme fejl? I andre sange tager teksterne udgangspunkt i bandets relation til naturen i billedskabende metaforer.

Med ”Do You See the Falling Leaves?” fortsætter Broen deres musikalske rejse i et kæmpe genremix, der blandt andet trækker på inspiration fra Laurie Anderson, Portishead, TLC og Joy Division. Forvent det uventede, når Broen gæster Radar 20. februar.

X