Comedy i Aarhus

Stand-up comedy har ligesom i resten af Danmark for alvor slået sig fast i Aarhus. På både Musikhuset, Teateret Svalegangen, Train, Godsbanen og andre scener kommer der jævnligt større og mindre comedynavne for at sprede glæde og latter hos unge såvel som gamle. Stand-up scenen i Danmark spirer, og nye talenter kommer til hele tiden. Det kan mærkes i Aarhus, hvor etablerede navne og nye komikere jævnligt benytter lejligheden til at tage et smut forbi. På Kulturportalen har vi samlet de mange tilbud inden for comedy, så du let kan finde rundt i et hav af forskellige muligheder for spændende underholdning. Finder du en et comedyshow, der vækker din interesse, kan du markere det som favorit og nemt finde det igen under ’mine favoritter’. Du kan derudover klikke ’gå til køb’ for at gå direkte til billetkøb hos den enkelte udbyder for at sikre en billet med det samme. Ud over koncerter kan du på Kulturportalen få et overblik over koncerter, teaterforestillinger, museums- og kunstudstillinger og familieoplevelser.

Musikhuset

SIMON TALBOT - MAKE DENMARK GREAT AGAIN

Comedy

Det seneste års tid har Simon Talbot boet i Los Angeles i USA. Her har han jagtet et amerikansk gennembrud, og det har gjort Simon klogere på både amerikanere, politik og comedy. Nu vil han bruge alle erfaringerne og oplevelserne i USA til at 'Make Denmark Great Again'.

For halvandet år siden var livet gået i hak for Simon Talbot.

Han levede lidt for mageligt i sin comfort-zone og kedede sig reelt i den daglige trummerum, selvom han på scenerne og i TV høstede både roser og succes.

I stedet for at stille sig tilfreds med den hjemlige succes, besluttede han sig for at ryste op i det hele og prøve at starte forfra: Han hoppede derfor ombord på et fly til USA for at jagte 'The American Dream'.

Det er der kommet et standup-show ud af, som Talbot tager med til Musikhuset.

Simon Talbots opgør med janteloven

Showet handler om de sjove modsætninger, der er mellem danskere og amerikanere - og så gør Simon én gang for alle op med den danske jantelov. Kan vi lære noget af de altid selvsikre amerikanere? Får man overhovedet noget ud af at jagte sine drømme? Og hvorfor ser præsident Trump så underlig ud?

Simon mener, efter USA-opholdet, at Danmark godt kan blive lidt 'greatere'. Vi danskere er alt for indelukkede, stille og har generelt meget svært ved at rose os selv og hinanden. Han uddyber:

"Danskerne skal have mere 'huttelihut' ind i hverdagen. Forestil jer amerikansk selvtillid men med dansk hygge. Tænk, hvis tjenerne på cafeerne i København under serveringen af kaffe og kage råbte 'boom bitches!", griner Simon Talbot og fortsætter:

"Hvis jeg nu siger, jeg drømmer om at åbne et tæppeland, vil det i Amerika give high-fives og tilkendegivelser som: "You can do it! Just follow your dreams!" Herhjemme ville vi sige "jamen det kan du da ikke finde ud af". Vi skal lære at springe ud i det, vi drømmer om og turde tro på, at det nok skal lykkes", siger Simon.

Simons show vil byde på både sjove og pinlige videoklip fra sine amerikanske eskapader, der blandt andet tæller optrædener i både taco-shops og på comedy-clubs. Jagten på succes er gået over helt små klubber til større spillesteder, og så er mødet mellem dansk humor og amerikansk ditto ikke altid et godt match.

Talbot er Danmarks comedy darling

Simon Talbot er med sin karakteristiske entusiasme, energi og sprudlende fortællerglæde klar til at få hele Aarhus til at grine igen med sine sjove betragtninger fra USA, når han drager ud med sit fjerde onemanshow. 

Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, som i årevis har leveret solid underholdning til danskerne. Vi har blandt andet fulgt ham på standup-scenen og i diverse TV-satirer.

Han har tre danmarksturnéer i bagagen, og er i øjeblikket aktuel som vært i Comedy Centrals danske TV-satsning 'Stand-up Uden Grænser'.

Han har to gange været nomineret i kategorien 'Årets Komiker' til ZULU Comedy Galla, senest i 2016 for onemanshowet 'Mr. Copenhagen'.

Praktisk information

Arrangør: ICO Management & Touring ApS

Varighed: 1 time og 30 minutter. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Musikhuset

Thomas Hartmann, Niels-Peter Henriksen og Lasse Madsen

Comedy

Velkommen til Danmarks bedste stand-up!

Hver hver fredag og lørdag lægger Filuren lokaler til Comedy ZOO Århus, hvor du kan glæde dig til en sjov aften i selskab med nogle af tidens hotteste komikere.

Hver aften byder vi på 3 forskellige komikere (inklusiv en lokal ”Århus komiker”), som vil underholde dig og sørge for at dine lattermuskler bliver rørt.

Comedy ZOO Århus er altid oplagt til et hyggeligt besøg med kæresten eller vennerne. 

Pladserne på Comedy Zoo er unummererede. Har I købt billetter samlet, sørger vi for at seate jer sammen.

Du kan se en oversigt over alle de sjove oplevelser i Comedy Zoo Århus lige her.

Arrangør: Comedy Zoo Århus i samarbejde med Musikhuset

Musikhuset

Dan Andersen På Vippen

Comedy

Et af de helt store vendepunkter i Dan Andersens liv var da han i efteråret 1997 stillede sig op på den udfordrende stand up scene. Kort tid efter fulgte endnu et, da guitaren kom med, og Dan Andersens Guitarshow var født.

Efter at have optrådt i mere end halvdelen af sit liv, nærmer han sig nu et nyt vendepunkt. Dan bliver 40 år!

Nu skal der kigges tilbage på et liv, hvor han flere gange har stået på vippen og enten forsøgt at holde balancen eller gået til en af siderne.

En ensom folkeskoletid hvor han først fandt rigtige venner, da han opgav at være en af de seje og omfavnede sit liv som nørd.

De turbulente år, hvor han skulle holde balancen gennem en depression og køre fra sin seng på psykiatrisk hospital til scenen og underholde til Novo Nordisk´s firmafest.

I “Dan Andersen´s nye show ’På Vippen” kommer vi helt tæt på de tidspunkter hvor det hele er ved at tippe. Fra mødet med den store kærlighed til den helt store sorg, da han midt i livet skal slukke for sin fars respirator.

Et show om aktiv dødshjælp, manglende sexlyst, rollespil, stand up og selvfølgelig hans trofaste følgesvend guitaren.

Et vedkommende, personligt og musikalsk show om tunge og lette emner, fortalt på en underholdende og interessant måde, der vækker stor identifikation og grin.

Varighed: 1 time og 25 minutter. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Musikhuset

Conrad & Per

Comedy

I starten af det nye år tager komikerne Conrad Molden (UK) og Per Sodemann (DK) på turné. Conrad tog Danmark med storm i 2018 med sit første onemanshow ‘DANGLISH - A Hyggelicious Comedy Tour’, hvor han lavede udsolgte shows flere steder rundt omkring i landet, efter hans video om danske bandeord gik viralt på facebook. Med sig har han Per Sodemann, som man kunne opleve som æsel ved Zulu Comedy Galla 2018.

Conrad elsker Danmark, danskerne og hele vores hyggekultur, men han synes, at der er nogle enkelte ting, som danskerne godt kan tage et ekstra kig på. Hvem var f.eks. tossen der fandt på Gammel Dansk? Hvad er pålægschokolade og hvorfor bander vi så meget?

Per Sodemann er stadig relativ ny på den danske stand up scene, men han har allerede været finalist ved DM I Stand Up 17, optrådt på Stand Up Uden Grænser for Comedy Central og han er snart aktuel i den ny comedy serie ‘Sunday’ på YouSee comedy.

Kom og oplev det bedste fra begge verdener, når de to komikere optræder med deres bedste materiale og sammen skaber en fantastisk sjov aften for publikum.

***OBS Conrad taler engelsk og Per taler dansk, så det anbefales at man forstår begge sprog.

Varighed: 2 timer inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Musikhuset

Torben Chris, Jakob Svendsen og Lasse Sandholt

Comedy

Velkommen til Danmarks bedste stand-up!

Hver hver fredag og lørdag lægger Filuren lokaler til Comedy ZOO Århus, hvor du kan glæde dig til en sjov aften i selskab med nogle af tidens hotteste komikere.

Hver aften byder vi på 3 forskellige komikere (inklusiv en lokal ”Århus komiker”), som vil underholde dig og sørge for at dine lattermuskler bliver rørt.

Comedy ZOO Århus er altid oplagt til et hyggeligt besøg med kæresten eller vennerne. 

Pladserne på Comedy Zoo er unummererede. Har I købt billetter samlet, sørger vi for at seate jer sammen.

Du kan se en oversigt over alle de sjove oplevelser i Comedy Zoo Århus lige her.

Arrangør: Comedy Zoo Århus i samarbejde med Musikhuset

Musikhuset

MAGT - Det Store Fede Gennembrud

Show

Mød de seks unge mænd i satiregruppen MAGT, som i årevis har drømt om det store gennembrud.

I forlængelse af deres sidste show, hvor et par halvlunkne anmeldelser ledte til bristede drømme og efterlod gruppen på randen af sammenbrud, står de ved en skillevej: “Go big, or go home.” Og nu er de så klar med det ultimative show og som titlen antyder, er der skruet op for kreativiteten i jagten på de berømte 15 minutes of fame. Glæd dig til en underholdende aften gennemsyret af politisk satire, skæve indfald og stor musikalitet!

P.S. “Køb nu bare den skide billet, det bliver pisse sjovt! Medmindre ingen køber, så bliver det ikke sjovt, for nogen!”

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Teater V

Obs! Dette arrangement er organiseret af en ekstern arrangør, som har lejet sig ind i Musikhuset.

Musikhuset

Natasha Brock - Psyclus

Comedy

Vores mødre siger det markerer 'kvinddommen', reklamerne siger det ikke behøver holde os tilbage og vores kærester tør ikke sige noget forkert.

Natasha Brock har som mange andre kvinder menstruation, men kan ikke rigtig forstå det med den cyklus. Med PMS, smerter, uhæmmet blødning, humørsvingninger, fordomme og tabu er der så noget at grine af? Grin, græd eller bliv hidsig (måske alt sammen på én gang), når Natasha forsøger at finde ud af hvad pokker der sker med psyken, når vi lider under Evas forbandelse.

Menstruation; hvor længe skal vi finde os i det?!

Natasha Brock:

Natasha har i de seneste år gjort sig positivt bemærket rundt omkring på de mange danske stand-up scener. Natasha har lavet stand-up i 6 år. Hun er kendt fra Comedy Fight Club Live på Zulu, blev finalist i DM i stand-up 2017, og var vært på den røde løber til Zulu Comedy Galla. Hendes materiale tager oftest udgangspunkt i hendes hverdag, men lad dig ikke narre af hendes rare væsen for der kan sagtens komme jokes langt under bæltestedet, der dog leveres med en underspillet charme.

Varighed: 1 time og 5 minutter. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Musikhuset

Anders Matthesen - ANDEN bringer ud

Comedy

Klassisk stand-up med Anders Matthesen - lige til døren.

Anders Matthesen er atter klar til at drage på landevejen, for at lave det han elsker allermest: klassisk stand-up.

Efter et veloverstået kæmpe jubilæumsshow er Anders Anden Matthesen nu klar til at vende tilbage til klassisk stand up på landets lokale scener. Allerede fra Januar 2019 drager han afsted med en åndssvagt sjov pulje af stand-up udviklet gennem de sidste par år, der endnu ikke har været brugt i et af hans mange shows. Der bliver tale om stand-up i ordets reneste forstand - Anden og en mikrofon - uden dikkedarer.

De sidste 9 år har Matthesen ikke været hele Danmark rundt, men kun besøgt udvalgte byer med sine store onemanshows. En massiv efterspørgsel har nu fået ham til at starte tour-bussen op og køre fra by til by, med lårklaskende sjov stand-up, som vi kender det bedst fra hans side. “De sidste mange gange jeg har været aktuel med et show, har det haft en størrelse, der har begrænset det til kun at kunne spille i meget få, større byer. Denne gang beder jeg ikke folk komme til mig - der møder jeg dem, hvor de er, på de lokale spillesteder i hele Danmark, store og små. Jeg glæder mig helt vildt - både til at være ude blandt folk igen men også til at vende tilbage til klassisk stand up uden et manuskript. Det bliver nogle aftener hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning det vil. Det er der der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig. 

Modsat de tidligere onemanshows vil disse fremtidige stand-up aftener med Anden formentlig ændre sig fra aften til aften i indhold og stil og have karakter af at ‘møde folk hvor de er’. Så der bliver god grund til at fange ham en eller flere gange undervejs på turnéen.

Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Teatret Svalegangen

Jaribarh og Sune LIVE

Comedy

Komikerne/Boybandet/foredragsholderne/samfundsdebattørne Jaribarh og Sune, barsler med et nyt show, der kommer til at bære titlen ‘Erotisk ment?’. Sune kommer på særdeles hårdt arbejde, i sin funktion som tilsynsværge, for levemanden Jaribarh Chözcir. Jaribarhs tilværelse tager nemlig en grufuld drejning, hvor dagpengesystemet, jobrotation, kærestesorger og en 20 timers stilling som pædagogmedhjælper, bliver blot nogle af de udfordringer, han meget imod sin vilje, bliver tvunget ud i. Held og lykke med den Sune !!!!

Jaribarh får rodet sig ud i nogle sproglige afkroge, som udfordrer vores opfattelse af vores modersmål, og hans danske ven Sune fungerer som den forvirrede katalysator, der hjælper os med at forstå hvad Jaribarh egentlig mener... Figuren er et kærligt portræt af en nydansker, der med humor og gåpåmod afvæbner os noget af vores fordomspanser over for andre mennesker.

De to komikere i duoen har udviklet karakterne igennem de sidste 10 år, og har underholdt danskerne ligeså længe, både som kæmpe youtube- og facebook-fænomen med mere end 12 millioner views, i radioen, og i utallige liveshows rundt om i landet. Og som hos et hvert andet godt gammelt boyband, så vil du i dette show også kunne opleve nogle klassiske Jaribarh&Sune dialoger indimellem de nye sketches.

MEDVIRKENDE: Sune Wyrtz og Kenni Bitsch

Musikhuset

Anders Fjelsted, Jacob Taarnhøj og Olav Lundsgaard

Comedy

Velkommen til Danmarks bedste stand-up!

Hver hver fredag og lørdag lægger Filuren lokaler til Comedy ZOO Århus, hvor du kan glæde dig til en sjov aften i selskab med nogle af tidens hotteste komikere.

Hver aften byder vi på 3 forskellige komikere (inklusiv en lokal ”Århus komiker”), som vil underholde dig og sørge for at dine lattermuskler bliver rørt.

Comedy ZOO Århus er altid oplagt til et hyggeligt besøg med kæresten eller vennerne. 

Pladserne på Comedy Zoo er unummererede. Har I købt billetter samlet, sørger vi for at seate jer sammen.

Du kan se en oversigt over alle de sjove oplevelser i Comedy Zoo Århus lige her.

Arrangør: Comedy Zoo Århus i samarbejde med Musikhuset

Musikhuset

Sanne Søndergaard: Kontroltaber

Comedy

Det værste, en kvinde kan gøre, er at tabe kontrollen… Nej, det værste, en kvinde kan gøre, er at være kontrolfreak! Hun skal være afslappet, men hun skal have styr på tingene. Altså på en afslappet måde. Hvor hun har styr på tingene. Fik vi nævnt, at hun skal virke afslappet!?

Som de fleste kvinder har Sanne Søndergaard et anstrengt forhold til kontrol. For lidt kontrol er lig med katastrofer og kønssygdomme. Men for meget kontrol betyder, at folk ser dig som en pernitten perfektionist, en sygelig 12-talspige, en emsig kælling.

Så hvordan bevarer man selvkontrollen på den selvværdige måde? Uden at fake sig afslappet og uden at underlægge sig selv et totalitært OCD-regime!? Og hvorfor er det egentlig, at samfundet kobler mænds evne til egenkontrol direkte på længden af nabopigens nederdel?

Kontroltaber følger i kølvandet på en række succesfulde shows, der alle kredser om emner som kønsroller, sociale koder og feministiske forundringer – emner, som Sanne har beskæftiget sig med længe før, der var noget, der hed ”#metoo”.

Hendes seneste show Sindssyg Kælling fra 2017 spillede over hele landet, og både publikum og anmeldere var begejstrede. Berlingske skrev: "Sanne Søndergaards "funny bones" er tydelige", og Politiken fortalte: "Sanne Søndergaard affyrer femi-humoristiske fordomme, så man nærmest græder af grin".

Varighed: 1 time og 50 minutter. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Musikhuset

Mikkel Klint Thorius, Morten Wichmann og Mahamad Habane

Comedy

Velkommen til Danmarks bedste stand-up!

Hver hver fredag og lørdag lægger Filuren lokaler til Comedy ZOO Århus, hvor du kan glæde dig til en sjov aften i selskab med nogle af tidens hotteste komikere.

Hver aften byder vi på 3 forskellige komikere (inklusiv en lokal ”Århus komiker”), som vil underholde dig og sørge for at dine lattermuskler bliver rørt.

Comedy ZOO Århus er altid oplagt til et hyggeligt besøg med kæresten eller vennerne. 

Pladserne på Comedy Zoo er unummererede. Har I købt billetter samlet, sørger vi for at seate jer sammen.

Du kan se en oversigt over alle de sjove oplevelser i Comedy Zoo Århus lige her.

Arrangør: Comedy Zoo Århus i samarbejde med Musikhuset

Musikhuset

Niels Hausgaard - "Tryk min danske hånd"

Show

Niels Hausgaard, hvorfor TRYK MIN DANSKE HÅND?

"Jamen, håndtryksdebatten for pokker - den er da sjov. Vi må jo glæde os over, det sjove der er." 

Hvorfor er det sjovt?

"Havde vi f.eks. været hunde, skulle vi alle tvinges til at snuse hinanden bagi og slikke hinanden i mundvigen. Det er da sjovt."

Vi er jo ikke hunde…

"Nej."

Er du ikke bange for at støde nogen?

"Nej."

Synes du, det er god stil med Dannebrog på din plakat?

"Jeg er ikke ret sentimental. For mig er et nationalt flag fint til højtider og i bordbomber, men det er også et stykke stof, der er badet i meget blod."

Har du overhovedet ingen nationalfølelse?

"Jo da. Jeg er lykkelig over, at jeg tilfældigvis er født i Danmark og ikke i Liberia. Her har jeg rod, her fra min verden går - men nationalist, det er jeg ikke."

Hvad forstår du ved nationalisme?

"Nationalisme er, ifølge ordbogen, pervers dyrkelse af det nationale. Det må være det nationales værste fjende. Nationalismen skal latterliggøres, hånes og bekæmpes, hvor vi møder den."

Handler showet kun om det?

"Langt fra, men det var det, du spurgte ind til."

Er der noget, du gerne vil tilføje?

"Synes du ikke, jeg har sagt nok? "

Jo.

Varighed: 3 timer inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: TP Production

Musikhuset

Martin Nørgaard, Jacob Tingleff og Nicolaj Lange

Comedy

Velkommen til Danmarks bedste stand-up!

Hver hver fredag og lørdag lægger Filuren lokaler til Comedy ZOO Århus, hvor du kan glæde dig til en sjov aften i selskab med nogle af tidens hotteste komikere.

Line up

Fredag den 22. marts: Martin Nørgaard, Jacob Tingleff og Nicolaj Lange
Lørdag den 23. marts: Martin Nørgaard, Kasper Gross og Nicolaj Lange

Hver aften byder vi på 3 forskellige komikere (inklusiv en lokal ”Århus komiker”), som vil underholde dig og sørge for at dine lattermuskler bliver rørt.

Comedy ZOO Århus er altid oplagt til et hyggeligt besøg med kæresten eller vennerne. 

Pladserne på Comedy Zoo er unummererede. Har I købt billetter samlet, sørger vi for at seate jer sammen.

Du kan se en oversigt over alle de sjove oplevelser i Comedy Zoo Århus lige her.

Arrangør: Comedy Zoo Århus i samarbejde med Musikhuset

Musikhuset

Ane Høgsberg - Døden har en årsag

Comedy

Til foråret vender Ane Høgsberg tilbage med sit nye stand-up soloshow Døden Har En Årsag. Det kommende show efterfølger hendes anmelderroste debut Dårlig Feminist fra 2016, der spillede for udsolgte sale flere steder i landet.

Ane Høgsbergs andet soloshow handler om en af de få ting, vi alle har til fælles; døden. Vi møder den flere gange i livet, og vi skal med sikkerhed alle dø en dag. Men hvordan ønsker vi at komme herfra? Hvad bliver der mon snakket om til vores begravelse - og kan man egentlig selv vælge det dyr, man gerne vil genfødes som?

Da Ane i tre uger i foråret 2018 gik med frygten for at have fået brystkræft, boblede alle de her ting op - ikke på en uhyggelig måde, mere: Husker de at lave rigeligt med kage til gravøllet? Hvilken sang skal spilles i kirken? Og hvordan kommer min barndomskæreste til at tage nyheden? Ane havde heldigvis ikke kræft, men der blev sat gang i en masse tanker: Hvad er i grunden den vildeste måde at dø på, og hvem skal i hvert fald ikke arve noget, når den tid kommer? Om det kommende show uddyber Ane:

“Det har altid betaget mig at lave standup om de mørke sider i mennesket, og jeg glæder mig til at få folk til at grine af døden - for det kan man ligeså godt”.

Ane Høgsberg er gennemført sjov og har papir på det! I 2016 fik hun nemlig tildelt Talentprisen ved ZULU Comedy Galla, og du har måske også hørt hende i den populære podcast Voksenvenner sammen med komikerkollegaen Jonatan Spang.

Oplev Ane Høgsbergs nye show i Musikhset til foråret, når hun med sin vanlige selvironiske distance og jyske charme udleverer livet som kvinde i dag, så både mænd og kvinder bryder sammen af grin.

Arrangør: Musikhuset

Teatret Svalegangen

Tjelle tester to shows

Comedy

Til efteråret tager standup-komikeren Tjelle Vejrup munden fuld og tager på turné med ikke bare et men hele to onemanshows. Det ene hedder ’Sårt Hvii’ og det andet hedder ’Prinsesse’.

Men hvorfor to shows på én gang? For det første viste det sig hurtigt, da Tjelle gik i gang med skriveprocessen, at materialet og emnerne spændte så vidt, at de blev nødt til at få hver sit show.

For det andet har Tjelle to små børn, som han helst vil være så lidt væk hjemmefra som muligt – derfor vil man som publikum få begge shows serveret samme aften.

Det samme gør publikum denne aften, hvor de første spadestik skal tages i forhold til at få sat manuskripterne sammen på den helt rigtige måde.

 

LIDT OM DE TO SHOWS

’Sårt Hvii’ handler om fordomme i en verden, hvor alt er sort og hvidt… og gråt og brunt og lilla og så videre, hvis bare man tænker sig om. Der er både tale om de fordomme, der bider, og dem der bare er små og uskyldige.

’Prinsesse’ er fortællingen om, hvordan en far til en lille pige og en lille dreng forholder sig til sine børns fremtid, men også de kønsroller, der både præger og har præget verden i mange år.

Findes der overhovedet drengefarver og pigefarver? Hvad er farven på maden i all inclusive-buffeten? Det og meget mere forsøger Tjelle at finde svar på.

VARIGHED 2 x 45 min

Musikhuset

Det Gode Selskab

Comedy

Hvam og Øgendahl er en kombi man ikke har set før: Klovnen fra Viborg og den væksthæmmede fra Falster. Men minus og minus giver som bekendt plus.

Sammen tager de ud på en stand-up comedy tur drevet af begejstring, frygt, raseri og 100% videnskabelig uredelighed.

Frank : ”Vi hygger os rigtig godt i hinandens selskab. Vi er begge mænd, hvide, heteroseksuelle og født på landet – det giver faktisk en del at snakke om.. og en del at være bange for..”

Mick : ”Frank prøver at sige noget klogt, mens jeg mere koncentrerer mig om at være sjov. På den måde supplerer vi hinanden godt.

Sammen vil de bringe danskerne godt ind i foråret 2019.

Mick : ”Gå med åbent sind ind til denne specielle cocktail, hvor der både bliver skudt med bazooka og kastet med knaldperler. En show hvor man skal regne med at have ekstra bukser med... eller acceptere at sidde i voksen-ble. Kort sagt: Det bliver pisse sjovt.”

Frank supplerer : ”ja det gør så!”

Showet er for +15 år

Arrangør: Musikhuset

Musikhuset

Michael Schøt, Daniel Lill og Jimmy Lauridsen

Comedy

Velkommen til Danmarks bedste stand-up!

Hver hver fredag og lørdag lægger Filuren lokaler til Comedy ZOO Århus, hvor du kan glæde dig til en sjov aften i selskab med nogle af tidens hotteste komikere.

Hver aften byder vi på 3 forskellige komikere (inklusiv en lokal ”Århus komiker”), som vil underholde dig og sørge for at dine lattermuskler bliver rørt.

Comedy ZOO Århus er altid oplagt til et hyggeligt besøg med kæresten eller vennerne. 

Pladserne på Comedy Zoo er unummererede. Har I købt billetter samlet, sørger vi for at seate jer sammen.

Du kan se en oversigt over alle de sjove oplevelser i Comedy Zoo Århus lige her.

Arrangør: Comedy Zoo Århus i samarbejde med Musikhuset

Teatret Svalegangen

Jeg holder af hverdagen

Comedy

I 2018 modtog Pelle Lundberg branchens og kollegaernes anerkendelse, da han ved Zulu Comedy Galla fik overrakt Talentprisen.

I dette show samler han sine skøreste, dummmeste og sjoveste jokes og tegninger.

Pelle er ikke som de andre hurtigttalende, energiske og ofte så livsglade komikere. Det vil han gerne vise frem denne aften, hvor omdrejningspunktet bliver små hverdagssituationer, der på overfladen måske kan virke ligegyldige, men i Pelles hoved lynhurtigt vokser sig til kæmpestore problemer.