Danish Youth Jazz Orchestra

X
Musikhuset

Danish Youth Jazz Orchestra

Store jazztalenter spiller personlige favoritter

I maj 2018 kan man opleve Danish Youth Jazz Orchestra til en række koncerter under titlen We Are DYJO. Til disse koncerter har orkestret selv skabt repertoiret - hver musiker har ansvaret for at vælge, komponere eller arrangere ét nummer på sætlisten. Til hvert af numrene knytter sig en lille beretning eller historie fra musikerne om, hvorfor netop dét nummer er blevet valgt. Således er We Are DYJO en enestående mulighed for at komme tæt på orkestrets musikere, når de føler sig allermest hjemme: i bigbandmusikken.

Spirende midtjyske talenter
Danish Youth Jazz Orchestra er et nystiftet ungdomsbigband på den danske jazzscene. Orkesteret består af regionens spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø, og fungerer både som et ungt elite-bigband og som talentudviklingsbase i Region Midtjylland. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle.

Aarhus Musikskole og MGK, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Jazz Orchestra har i samarbejde etableret Danish Youth Jazz Orchestra, som en ny talentudviklingsbase for unge jazzmusikere i Region Midtljylland. Orkesteret har til formål, på tværs af kommunegrænserne i regionen, at skabe en større interesse for jazzmusikken blandt unge og videreudvikle de jazz-talenter som i forvejen er interesseret i bigbandmusikken. Denne katalysator for unge jazzmusikere giver en enestående mulighed for, at prøve kræfter med bigbandmusik på elite-niveau.

Stærk dirigent svinger taktstokken
Orkesteret ledes og dirigeres af trommeslageren John Riddell. Riddell har, trods sin unge alder, allerede sat sit spor på den danske jazzscene med mange forskellige solister og orkestre. Han er en udpræget og efterspurgt big band-trommeslager, og har i sit arbejde med Aarhus Jazz Orchestra, RAMA Big Band samt Randers Big Band spillet med et hav af danske og internationale solister.

Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Region Midtjylland, Aarhus Kulturudviklingspulje, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Musikskole.

Fri entrè

Arrangør: Musikhuset Aarhus

X