Familiedans og -teater

X
Musikhuset

Familiedans og -teater

Dans

Teaterhuset Filuren åbner den sidste lørdag i hver måned dørene op for teater- og dansearrangementer med fysisk leg for børn og deres forældre. Gennem en guidet ramme vil teater- og danseformidler Eva Damholt eller Helene Brøndsted lede et improviseret event, hvor børn og forældre er medskabere af legen. Kom og vær aktive sammen! Vi kommer måske på besøg i Zoo, dykker ned i vandet, eller hvem ved... Måske ender vi på månen!

Kom hvis jeres familie elsker at lave noget aktivt sammen og er med på at bruge krop, stemme og fantasi; bare fordi det er sjovt. Kom i komfortabelt tøj og strømpesokker og medbring egen drikkedunk. Hold øje med de enkelte lørdages workshopleder og om det er dans eller teater på Facebook og på filuren.dk

OBS! Vi anbefaler at være én voksen pr. barn. Det sikrer alle den bedste oplevelse, da man kun har kontakt med eget barn, og der er mange oplevelser, som kræver samarbejde.

OBS! Der skal være minimum 5 tilmeldinger, før arrangementet afholdes.

 

Undervisere Eva Damholt eller Helene Brøndsted.

 

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.

X