X
Atlas + Voxhall

Ásgeir

Koncert

Islandske Ásgeir kreerer sjælfulde indiefolk-sange og finder skønheden i skyggesiderne. Denne aften vender han tilbage til VoxHall i Aarhus.

 

Den gådefulde islandske sanger Ásgeir har altid lavet musik, der rammer dybere end de fleste andre. Han har netop udgivet den første single fra sit kommende album, "Bury The Moon" (ude den 7. februar). Sangen ”Youth” er en spejling af sanger/sangskriverens barndom og er en tilbagevenden til hans islandske folk-rødder.

Han har skabt ”Youth” i samarbejde med sin poetfar, Einar Georg Einarsson, og John Grant har oversat teksten til engelsk. Linjerne fortæller historien om, hvordan det var at vokse op i en lille by uden bekymringer og fyldt med uforfalsket glæde. Lydsiden svulmer af horn og forsigtige akustiske guitar-flader, mens sangerens honningbløde vokal svæver mod et nostalgisk højdepunkt.

Debutalbummet "Dýrd i Daudathögn" (2013) var en stor succes i hjemlandet, og resten af verden fulgte, da det udkom med engelske tekster som "In The Silence". Med sin spændvidde, ærlighed og følsomhed tager Ásgeir et modigt skridt med det nye album, "Bury The Moon", hvis islandske titel er "Sátt".

Centralt for albummet er et længerevarende forhold, som sangeren så gå i opløsning. For at bearbejde dét isolerede han sig med en guitar i et sommerhus midt i vulkanøens imposante natur. Resultatet er en smertende, personlig oplevelse om de knubs, kærligheden giver, malet med skygger af den isolation, Ásgeir oplevede. Dage og uger strøg forbi kun afbrudt af venner, som kom forbi med mad og opmuntring.

Sangen “Rattled Snow” skælver af nordisk kulde, mens “Lazy Giants” skæver til spøgelset, som det økonomiske kollaps efterlod. Musikalsk er albummet en direkte, men kontinuerligt overraskende oplevelse, som bevæger sig fra smukke folk-passager over mere kliniske electro-flader. "Bury The Moon" er et album, der forbinder det personlige til verden udenfor gennem Ásgeirs genkendelige lyd og forfriskende nye ideer.
Beslægtede navne
James Vincent McMorrow
Benjamin Francis Leftwich
S. Carey
Ry X
Nick Mulvey
Anmeldercitater
"It feels like a satisfyingly natural progression, but brave all the same. Because his first album was a big deal." (Musicomh.com, 2017 - læs hele anmeldelsen)

"Ásgeir's music is far too complex and interesting to start writing off as advert fodder. There's a depth to his work that deserves to be burrowed into." (Clash Music, 2017 - læs hele anmeldelsen)
Hôy la
Siden Hôy la udgav sin første single "Please", er det gået stærkt for den norske, københavnbaserede artist, der er blevet skamrost for sit nordiske take på triphop. Som Line Of Best fit beskriver det: ”gloomy, gothic, Nordic noir with touches of trip hop; there's clattering percussion, dirge-y piano chords...but everything is dominated by Kvamstad's witchy, torch-song voice.”

Hôy a, der som privatperson hedder Ingri Høyland, er en insisterende DIY-producer og sangskriver, der brugte otte måneder på. at få rettighederne til seks sekunder fra en kinesisk visesang for et “uundværlig sample”. Høyland laver sit eget artwork og sine egne videoer og har udviklet et skarpt nordisk og minimalistisk udtryk. Eksempelvis præsenterede hun japansk æstetik, performancekunst og arkitektur i musikvideoerne til "Purple" og "Saturday".

I starten af 2019 udgav Hôy la EP'en "X Heads", og for tiden er hun aktuel med singlen og videoen "Kids", der hurtigt florerede på både danske og internationale medier som NTS, Kaltblut, Dummy og Ja Ja Ja. I sommer spillede Hôy la sin debut på både Roskilde Festival og Øyafestivalen (NO), hvor blandt andre Soundvenue anmeldte nordmandens koncert med hele fem stjerner: “Man kan nå langt med nærvær. Det demonstrerede norske Hôy la på Rising, hvor hun fængslede med sin dystre og sfæriske triphop og en forbilledlig indlevelse.”

Live skaber Ingri Høyland sammen med sit band et eksplosivt og insisterende univers. Et univers, hvor det elektroniske møder det akustiske i et lydbillede, der er lige så blødt, som det er mørkt og forførende. I starten af 2020 dykker Hôy la ned i den japanske undergrund for anden gang, når hun tager på en turné, der udover Japan går forbi Berghain i Berlin, London og København.
Links
Ásgeirs hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
YouTube
SoundCloud
Hôy la på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

X