X
Musikhuset

Sigurds Danmarkshistorie

Børn

Teaterkoncert for hele familien  

Bestselleren Sigurd fortæller Danmarkshistorie er solgt i mere end 70.000 eksemplarer. Nu rejser Sigurd Barrett landet rundt med sin historiske og underholdende teaterkoncert, som produceres i samarbejde med Det Kongelige Teater og instrueres af Louise Schouw.

I Sigurds vanlige humoristiske fortællestil og med masser af musik og sangnumre føres børn og voksne gennem hele vores forunderlige fælles historie.    

Fortryllende tidsrejse og fantastisk historie

Forestillingens handling er som følger: Sofies far har opfundet en tidsmaskine, og ved en fejl bliver Sofie tryllet tibage til Danmarkshistoriens begyndelse.

Hun oplever istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene – i guldalderen møder hun både H.C. Andersen og Grundtvig – og efter krigen i 1864 når hun frem til den moderne tid, hvor hun møder sine egne forfædre og dermed sin egen nære historie. Hele tiden bygger dramaet på, om Sofie og hendes far kan genforenes.

Forestillingen slutter med det åbne spørgsmål til publikum: Hvad kan vi bruge historien til, og hvordan kan vi dele den med hinanden på tværs af generationerne?    

Forfatter og komponist: Sigurd Barrett

Instruktion: Louise Schouw

Dramaturg: Miriam Frandsen

Medvirkende: Sigurd Barrett, Adam Ild Rohweder, Ellinor Barrett/Dagmar Barrett, Eskild Dohn, Martin Klausen, Dansere m.?.  

Aldersgruppe: 5-100 år børn, forældre og bedsteforældre.

Varighed: 1 time og 40 minutter inkl. pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

X