X
Godsbanen

Tanja Eskesen: Min mors datter – tag din kraft tilbage

Ny bog - nyt foredrag.

Med udgangspunkt i sin nye bog \"Min mors datter” vil Tanja Eskesen fortælle om sit syn på arven i de kvindelige slægter.
Foredraget bryder tabuet omkring mor-datter relationer, der ikke er kærlige eller velfungerende.
Hvis ikke vi tør tale om dem - hvis ikke vi drager sårene frem i lyset og bevidstheden, kan de ikke heles, men gives bare videre fra generation til generation. Ofte findes arven i den kvindelige slægt ikke kun i form af det talte ord, men også som overbevisninger om enten af være kraft-fuld eller kraftes-løs.
Foredraget omhandler rovdyr og usunde mødre, der ikke magter at elske deres døtre, og om døtre, der derfor tilføjes store sår. Er en kvinde såret i sit mor-felt, er hun såret i sit allerinderste.
Men såret kan blive udgangspunkt for en kraftfuld udviklingsrejse, hvor du må tage retten til at udtrykke dig tilbage og gøre op med din kvindelige arv. At bryde arven handler om meget andet end den sociale arv. Det handler om at tage din kraft i ed, forankre den i kærlighed, have villigheden til at være livgivende og sætte både dig selv og din slægt fri.
Vi ses til en tankevækkende og indsigtsgivende aften, hvor du bliver klogere på din egen kvindelige arv og forholdet til din kraft.

Se mere og køb billet på tikko.dk

X