X
Musikhuset

Visens Skib

Koncert

Så er der igen indbudt til fællessang, når Visens Skib og dets sangglade besætning lægger "til kaj" i Musikhuset.
Siden Niels Skouby alias Kaptajn Høiben og Leni Petersen i 2000 søsatte den første koncertturné, har de været et af de meget populære gratisarrangementer i huset.

Koncerterne vil typisk byde på solistunderholdning på højt niveau blandet med muntre syng-med-sange. De optrædende indgår hæmningsløst i svingende modspil og samspil med hinanden og publikum.
Humor og god kontakt til tilhørerne er altid i højsædet. Repertoiret vil være meget blandet og er aldrig helt fastlagt på forhånd, men udvælges blandt vore bedste danske digtere som f.eks. Halfdan Rasmussen, Sigfred Pedersen, Benny Andersen, Anne Dorte Michelsen m.fl. og fra det svenske og norske kan man desuden risikere viser af f.eks. Evert Taube, Cornelis Vreejswijk og Alf Prøysen.

Fri entré

Arrangør: Musikhuset Aarhus

 

X