X
Aarhus Teater

Foredrag med Jan Poulsen om Ziggy Stadust

Foredrag

David Bowie var en af de største personligheder i det 21. århundrede. Som hjørnesten i rockhistorien var David Bowie helt frem til sine sidste bedrifter, albummet Blackstar og musicalen Lazarus, konstant søgende og udfordrende; ofte kopieret, sjældent overgået. Han udgav musik i seks årtier, men bevægede sig oftest i sin egen tid uden for tiden. Selv om musikken var hans hjemmebane, har han påvirket mange andre kunstneriske retninger. Han var et forbillede, et stilikon og en moderne far, og han appellerer til både unge og ældre over alt.

David Bowie var også en sand mester i at opfinde og ’spille’ roller, og måske derfor fremstår karakteren Thomas Newton i Lazarus så overbevisende. Dog var hans første store rolle Ziggy Stardust, som han introducerede i 1972 og allerede aflivede året efter.

Forfatteren Jan Poulsen mødte David Bowie flere gange og har siden bl.a udgivet bogen ’David Bowie - Starman 1947-2016’ (Gyldendal, 2016). Han vil i dette foredrag især dykke ned i denne særlige periode af tusindkunstnerens liv og bl.a stille spørgsmålene: Hvem var Ziggy Stardust? Hvorfor hed han, som han gjorde? Hvor kom navnet fra? Hvad ville Bowie med figuren?

X