X
Musikhuset

Solisterier

Koncert

Samler solister fra alle genrer

Medvirkende søndag den 21. januar:
Jenny Høilund
Med sin baggrund som klassisk uddannet sanger og forkærlighed for musikalsk comedy vil Jenny Høilund iscenesætte et sandt blandingsmisbrug af forskellige genrer, heriblandt operette, musical og revy, krydret med egne hjemmebryggede cocktails.

Jan Svarer
Han er komiker, musiker og cand. mag. i dramaturgi. Han har i over 20 år fået tusindvis til at knække sammen af grin. Så er han sangskriver og tekstforfatter og holder foredrag om humor. Han har også udgivet flere bøger og cd’er, hvoraf hovedparten stadig ligger i kælderen, men alligevel…
Og så er han altså en meget sjov mand på en scene. Svær at forklare, han skal opleves. Men kort fortalt blander han med rutineret hånd humor og musik til en hverdagskomisk cocktail. Hvor tilværelsen bliver angrebet fra helt nye vinkler og med så megen selvironi, at ikke ét øje er tørt. Det er så skuldrene falder på plads og rynkerne glattes ud. Humoren er både ligetil og kringlet, timingen træfsikker og kropskomikken ubetalelig!

Morten Wedendahl
Kapelmester, pianist og komponist. Han har skrevet og akkompagneret til kabareter og arbejdet som kapelmester ved sommerrevyer og musikforestillinger.

• står for Dansk Solistforbunds åbne arrangementer
• er en unik tradition i dansk kulturliv
• fejrede 20-års fødselsdag i 2014
• kan opleves over hele landet
• præsenterer kunstnere fra alle genrer
• byder på både velkendt og nyt
• er gratis at overvære

Fri entré

Arrangør: Musikhuset Aarhus

X