X
Train

VANIR + ÆTTIR

Koncert
 VANIR + ÆTTIR bringer vikingemetallen til Aarhus

 
VANIR har siden bandets opståen i den traditionelle vikingeby, Roskilde, i 2010 udgivet fem fuldlængde albums, der musikalsk spænder fra ølslugende, højenergisk folk metal til en mørkere og mere intens dødsmetalinspireret Vikingemetal.

 

Allfather, der er bandets femte og nyeste album, fortsætter denne rejse idet bandet forbyder sig i historien om den hedenske vikingekonge Svend Tveskæg. Albummet dækker tematisk Svends liv, hans erobringer, hans kampe og hans krig mod faderen Harald, hans undertvingelse af de nordiske lande samt England og hans død. Svend står som en historisk far til det hedenske nord og bandet søger at illustrere dette i en fremkaldelse af den største faderfigur i nordisk mytologi i visualiseringerne af Odin og i navnet på albummet. Musikalsk dykker Vanir dybere ned i den melodiske dødsmetal blandet med black og symfoniske elementer, der karakteriserer deres fjerde album, Aldar Rock.

Bandets lyriske temaer er funderet i den nordiske mytologi og historiske fortolkninger af vikingernes gerninger. Det er Vanirs mål at kommunikere disse historier for at holde liv i historierne og bygge bro mellem mand og myte. Der er meget at lære fra historien, og Vanir tror på, at metal har en rolle at spille i at holde historien i live og i at overbringe kulturelle traditioner og aspekter, de er vokset op med.

 

Bandets musik er opstået uden kompromiser og af en fascination af vores fælles forhistorie og det blod, der er spildt gennem historien – fra hallerne i Valhalla til de germanske slagmarker med deres blodige kampe og frygtløse krigere.

 
ÆTTIR er et helt nyt dansk metalband dannet i 2018 af sangerinden Nanna Barslev og guitaristen Lasse Olufsen, begge kendt fra den anerkendte folk metal-gruppe Huldre. Med sig har de Saturnus-trommeslageren Henrik Glass, den virtuose cellist Veronika Kroel Voetmann og den erfarne Tor Petterson på bas, og kvintetten udgør således et erfarent orkester, der udfolder sig optimalt i levende live og samspil med et engageret publikum.

 

Ættir spiller melodisk metal med elementer af nordisk folkemusik, der i sin helhed vækker mindelser om en fjern fortids levede liv og historierne og sangene derfra. Med Nannas smukke stemme, det nordisk-lyriske univers og Lasses særegne, melodiske guitarriffs og storladne harmonier skaber Ættir en dragende atmosfære, der fører lytteren gennem Nordens dystre tågedale og åbne vidder. Orkestret skaber en musik, der omfatter livets facetter i al sin pragt – fra smukt til grimt, fra sørgmodigt og melankolsk til lystigt og opløftende. Således har navnet ’Ættir’ også mange betydninger og henviser blandt andet til slægter, årstiderne og solens gang på himlen – alt sammen noget, som lægger naturens og jordens folk på sinde.    

X