X
Teatret Gruppe 38

Hva! Er der ikke nogen fisk?

Teater

Gæstespillet er desværre blevet aflyst af producenten af helbredsmæssige årsager. Det er vi meget ærgerlige over, da forestillingen allerede er blevet flyttet to gange grundet COVID-19, men det er desværre ude af vores hænder. Vi er til gengæld meget glade for, at det er lykkedes i stedet at få den anmelderroste, lune og vedkommende Det begynder at blive koldt om fødderne med Hans Rønne på programmet for ENESTÅENDE Festival 2021. Har du købt billet til Hva! Er der ikke nogen fisk? via din e-mailadresse, beder vi dig kontakte os, hvis du ikke har modtaget en mail fra os senest den 15. juni. En bevægende, lattermild og helt unik fortælling om kærlighed, kunst, historie og fiskeboller I 1926 tegnede den jødiske skomager Ab Solomon en tegning bag på sin lønseddel, som han derefter gav til sin kone Celie. Dette ritual fortsatte efterfølgende uge for uge – helt indtil 1982. De mange ufiltrerede, kærlige tegninger af Celie og Ab’s hverdag sammen former en indsigtsfuld, varm og ærlig fortælling om deres fælles liv. I dag, mange år senere, opfører parrets nevø, Danny Bravermann, denne anmelderroste forestilling, som han har skabt på baggrund af sin afdøde onkel Ab’s tegninger. Om ENESTÅENDE Festival 21 Med ENESTÅENDE præsenterer vi danske og internationale soloforestillinger; gribende fortællinger fremført af én enkelt skuespiller på scenen. Musikere og teknikere giver væsentlige bidrag i flere af forestillingerne, men skuespilleren må ellers stå alene på scenen. Billetpriser er som øvrige forestillinger i det faste program. Du kan derfor bruge både abonnement-rabat og dit sæsonkort, når du bestiller billet til forestillinger under ENESTÅENDE Festival 21.  

X