X
Aarhus Teater

Den Vægelsindede

Teater

Ludvig Holberg er på én gang kulturarv og spruttende aktuel. Selve plottet drejer sig om den indtagende, men lunefulde modehandlerenke Lucretia, der skifter mening, som vinden blæser. Til stor forvirring for de forelskede unge og tjenestefolkene omkring hende. De to jomfruer Helene og Leonore udfordrer deres intetanende udkårne ved at fremstille Lucretia som deres perfekte match. Men kan de genkende hende, når de endelige møder "den perfekte kvinde"? 

Forestillingen er skabt af den nyskabende, franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane, der i 2016 stod i spidsen for en radikal udgave af Holbergs Den Stundesløse på Nationaltheatret i Norge. Teatrets husscenograf, David Gehrt, skaber sammen med den tyske kostumedesigner Sanna Dembowski rum for arbejdet.

Omend historien er dømt som klassiker, er det ikke en klassisk teateropsætning, vi her inviterer ind til. Forestillingen er skabt med delvist improvisatoriske elementer, og derfor vil ingen aftener være helt ens. Af den grund vil varigheden på forestillingen også variere og hver aften vil byde på nye detaljer og eksperimenter. Teatrets egne skuespillere går sammen om at give forviklingerne liv og krop. 

X