X
Aarhus Teater

En fortælling om blindhed

Teater

En by rammes af en blindhedsepidemi, og én efter én mister byens borgere synet. Det sker pludseligt, og ingen ved hvorfor. For at stoppe smitten interneres de blinde på et nedlagt sindssygehospital. I total isolation fra omverdenen og i deres instinkters vold.

Iscenesættelsen sætter din synssans ud af spil. Du bliver installeret i en seng på hospitalet side om side med andre blinde borgere, og nu er du overladt til dine andre sanser. Hvem er det, der taler? Er der nogen ved siden af dig? Og hvordan ved du, hvem du kan stole på?

Dine øjne er vidtåbne, men det eneste, du ser, er en uendelig, mælkehvid tåge. En epidemi er brudt ud, og du er en af de smittede

Ved hjælp af retningsbestemt 3D-lydteknologi bevæger vi os helt ind i sindssygehospitalets rædselsunivers, hvor kampen for at fastholde vores menneskelighed sætter ind. Aarhus Teaters fængslende Simon Mathew leder dig som fortæller gennem historien og borer i, hvordan vi reagerer, når katastrofen rammer. 

Bag scenografien står Aarhus Teaters nye huskunstner Nathalie Mellbye, og Asger Kudahl skaber lyduniverset, hvor du møder stemmerne fra en hel række skuespillere. Forestillingen præsenteres i samarbejde med Sort/Hvid

X