X
Godsbanen

Sommerjazz 2020: Mine store Idoler: Michael Olsen

Sommerjazz 2020: Mine store idoler.

Aarhus Jazz Orchestra præsenterer fire aftener med skiftende solister fra orkestret i fast selskab med pianist Mads Bærentzen og bassist Frederik Sakham.

Temaet er  “Mine store idoler”, og aftenens solist har fået til opgave at finde og præsentere musik af deres største idoler og nogle af grundene til, at de har viet deres liv til musikken. Der vil blive fortolket musik af jazzens største personligheder som Stan Getz, Lester Young, Warne Marsh, Herbie Hancock, Keith Jarrett og mange andre.
Der vil blive spillet en masse god musik, både klassikere og nogle af det mindre kendte jazzrepertoire. Undervejs i koncerten vil der blive fortalt små historier om de forskellige inspirationskilder.
Aftenens solist, Michael Olsen (saxofon), fortæller om sine valg:

“The Great American Songbook” har i mange år været en uudtømmelig inspirationskilde for mange af jazzens største navne. Disse jazzstandarder er blevet spillet og fortolket adskillige gange på vidt forskellig vis. Til denne koncert vil vi lade os inspirere af blandt andet saxofonisterne John Coltrane og Stan Gezt og nogle af deres fortolkninger. Vi tager også musikken over på vores side af Atlanten og spiller musik, der er formet af den nordiske tone og vores eget musikalske DNA. Til dette vil vi finde inspiration i Danmarks bedst sælgende bog, nemlig højskolesangbogen.

Koncerterne er efter Først-Til-Mølle princippet, så det er ikke er muligt at booke plads.
De foregår udendørs for siddende gæster med et begrænset antal pladser, og overholder naturligvis myndighedernes retningslinjer.
I tilfælde af dårligt vejr rykkes koncerterne indendørs.

Koncerterne præsenteres i samarbejde med Spiselauget, der har åbent hele aftenen, hvis du er tørstig eller mangler noget til den lille sult!

Til Sommerjazz 2020 gennemfører Aarhus Jazz Festival de jazzaktiviteter, som corona-hensyn gør mulige 11. - 18. juli. Dvs 100-150 koncerter på mange forskellige spillesteder bl.a. i Musikhuset Aarhus, Helsingør Theater/Den Gamle By, Aarhus Domkirke, Godsbanen og mange flere.

Se hele programmet på www.jazzfest.dk (opdateres løbende)

X