X
Musikhuset

Jakob A og De sidste

Koncert

Blues, folk og orgelsolo fra aarhusiansk beatband.

Et sted mellem Dylan og C V Jørgensen befinder det Aarhus baserede beat-orkester Jakob A og De sidste sig. Der kigges tilbage mod 70’ernes musikalske grænseland mellem folk, blues og rock, og tekstuniverset er vedkommende, nutidigt og grænseløst, samtidig med at den hæver sig over nutidens dåreskab og metervarerlyrik.

Bandet har noget på hjertet, og der bliver langet ud til højre og venstre. Og live får indignationerne frit løb på en bund af orgel-soloer, firestemmig kor og spilleglæde.

Praktisk information

Koncerten foregår i Musikhusets Foyer for et siddende publikum. Der er maksimalt plads til 250 koncertgæster, så der er sikret god luft mellem folk. Det er tilladt for grupper, som i forvejen har tæt kontakt, at sidde på sammenhængende pladser.

Der er indgang til koncerten via sidedørene i Musikhusets Foyer, som vender ud mod mod Scandinavian Center og separat udgang. Gæster får anvist en nummereret stoleplads i foyeren, inden de træder ind i Musikhuset. Gæster kan følge de opsatte skilte og personalets anvisninger, når de ankommer.

Det er muligt at forsyne sig med drikkevarer i Musikhusets café, inden koncerten begynder.

Vi opfordrer gæster til at komme i god tid, så vi så vidt muligt undgår kødannelse.

Varighed: 1 time

​Arrangør: Musikhuset i samarbejde med Spar Nord Fonden

X