X
Kvindemuseet

Olivers fugle – Om en transkønnet drengs tegninger

Foredrag

I Kvindemuseets udstilling Barnestreger vises lidt over 100 tegninger af den transkønnede dreng, Oliver.

Tegningerne er udvalgt ud af 800 tegninger, der dækker hele Olivers barndom og strækker sig fra de tidligste kruseduller til nyere selvportrætter.

I de mange tegninger går fuglen igen som symbol og spiller tydeligvis en vigtig rolle. Men hvilken? Hvad betyder fuglen, og hvad gør fuglen som symbol for Oliver i forhold til køn?

Oplægget dykker ned i spørgsmålene og undersøger fuglens anvendelse som tre forskellige slags tegn i Olivers tegninger: Fuglen som referentielt tegn, totem og metafor. I den forbindelse vil fokus være på fugletegnenes betydning i forhold til køn og seksualitet. Giver fuglen mulighed for at skabe en verden, hvor kønnet ikke er så eksplicit markeret? Hvor det bliver muligt at være andet end cis-kønnet og heteroseksuel, idet fuglen som tegn åbner op for trans og queer potentialer?

Oplægsholder: Jakob Rosendal, er ph.d. i Kunsthistorie, postdoc på Kvindemuseet og Aarhus Universitet og kurator af udstillingen Barnestreger.

Kaffe og kolde drikke kan købes i museumscaféen og må medbringes i salen under oplægget.

Praktisk

Dato: Onsdag d. 5. august kl. 18 – 19.30

Sted: Byrådssalen, Kvindemuseet

Pris: 75 kr. // studerende 60 kr. // under 18 år gratis – giver også adgang til museets udstillinger

Det er gratis for medlemmer af KLUB Kvindemuseet

Bestil billet via kontakt@kvindemuseet.dk

http://kvindemuseet.dk/kalender/olivers-fugle-om-en-transkonnet-drengs-tegninger-2/

X