X
Musikhuset

Partoutkort

Klassisk og opera

Her kan du købe partoutkort til alle koncerterne ved Gradus Piano Festival.

Åbningskoncert lørdag 22. juni kl. 16

Festivalen åbnes traditionen tro med en herlig koncert, hvor ni unge stortalenter fra seks forskellige lande giver prøver på deres kunnen i et varieret klassisk program af højeste sværhedsgrad.
Pianisterne der er i alderen 10-19 år kommer fra Rusland, Polen, Island, Italien, Rumænien og Danmark. Blandt deltagerne er Ilinca Cutoi Toft, Toma Ciocan og Rune Leicht Lund (foto), som alle studerer på Gradus Junior College i Aarhus.

Alle de unge pianister er prisvindere ved flere  nationale og internationale konkurrencer og de vil med deres talent og energi give os en festlig start på festivalen.

Find enkeltbillet til denne koncert

Tomoki Kitamura søndag 23. juni kl. 19.30

Ung japansk pianist på vej !

Den japanske pianist Tomoki Kitamura startede med at spille klaver som tre-årig. Da han var 14 år gammel vandt han Grand Prix ved den prestigefulde Tokyo Music Competition og med det begyndte han sin karriere i Japan.

Han har siden vundet priser ved store internationale konkurrencer som Hamamatsu, Sydney og Leeds, og han optræder nu ofte i de store sale i Tyskland, Japan, Italien, Spanien og Frankrig- både med recitals og som solist med orkester.

Tomoki Kitamura bor i Berlin og har studeret hos Kei Itoh, Ewa Poblocka og Rainer Becker. Han afsluttede sine studier ved Universität der Künste i Berlin med udmærkelse i 2017, og studerer nu med stor interesse historisk opførelsespraksis og instrumentkundskab hos den danske professor Jesper Christensen ved Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Frankfurt am Main.

I december 2017 vandt den nu 27 årige Tomoki Kitamura 2. pris ved Beethoven Competition i Bonn.
Ved aftenens koncert står da også Beethovens sonate opus 90 på programmet. Derudover spiller Kitamura Schönbergs Sechs Klavierstücke opus 19, Brahms herlige Acht Klavierstücke opus 76 samt Schumanns store fantasi C-dur opus 17.

Find enkeltbillet til denne koncert

Alexander Lonquich tirsdag 25. juni kl. 19.30

Alexander Lonquich er internationalt anerkendt som én af sin generations mest betydningsfulde og originale fortolkere. Siden Lonquich som 16- årig vandt Casagrande Piano Competition har han optrådt over hele verden som både pianist, kammermusiker og dirigent.Han har været solist med blandt andet Wiener Philharmoniker, Tonhalle Orchester,WDR Sinfonieorchester Köln og Philharmonie de la Scala, Milan.

Alexander Lonquich gæster jævnligt de største festivaler f.eks Schleswig- Holstein Festival, Salzburg Festspiele, The Edinburgh Festival og Beethovenfest i Bonn. Hans indspilninger af Mozart , Schumann og Schuberts musik for EMI og EMC har høstet højeste internationale anerkendelse fra ”Daipason d`or til ”Edison prize”.

Ved aftenens koncert vil Alexander Lonquich spille en række korte stykker ”Elective affinities- from Janacék to C.P.E. Bach” - samt Schuberts store sonate D959.

Find enkeltbillet til denne koncert

Eugen Indjic onsdag 26. juni kl. 19.30

Eugen Indjic seneste optrædener i Musikhuset har vakt stor begejstring hos såvel publikum som anmeldere, der har kvitteret med 6 stjerner begge gange.

Nu er chancen her så igen for at oplevedenne enestående repræsentant for ”the golden age of piano playing”.

Eugen Indjic er født i Beograd i 1947 og flyttede som dreng til USA, hvor han blev elev af den legendariske russiske mester Aleksander Borovsky. Indjic’ unikke talent blev kendt, da han som 12-årig for RCA indspillede Beethovens Diabelli-Variationer og året efter var solist i Brahms 2. Klaverkoncert med Washington Symphony Orchestra. Han afsluttede omfattende studier ved Harvard University i 1969.

Eugen Indjic har vundet priser ved adskillige store konkurrencer, såsom Chopinkonkurrencen i Warszawa, Leeds International Piano Competition og Rubinsteinkonkurrencen i Tel Aviv, og han har siden optrådt med verdens førende orkestre under dirigenter som Bernstein, Jochum, Kubelik og Sanderling.

Af stor betydning for den unge Indjic blev også mødet med en af tidens helt store musikerpersonligheder, Arthur Rubinstein, der blev Indjic’ mentor og ven i mange år. Indjic har et stærkt forhold til Chopins musik og hans mange indspilninger - bl.a af Chopins mazurkaer - har vundet stor international anerkendelse.

Find enkeltbillet til denne koncert

 

X