X
Atlas + Voxhall

Off Bloom

Koncert

5. april: Koncerten er desværre aflyst grundet ændringer i bandets tourplaner. Købte billetter refunderes automatisk.

Den dansk-engelske trio Off Bloom ved, at de er en del af noget ganske særligt.

Trioen, der består af Mads, Alex og Mette, har været omgivet af inspiration på én af verdens mest spændende scener. Men efter at de har fået støtte af smagsdommere som Annie Mac fra BBC Radio 1 og Zane Lowe fra Beats 1 og er blevet inviteret til at optræde til den prestigiøse prisuddeling P3 Awards har de ikke glemt deres udgangspunkt.

 

Med København som base har de knyttet tætte bånd til navne som Liss, Mø, Goss, School Of X, Vera og Vasco - bands og producere opsatte på at skubbe til grænserne ved enhver given lejlighed. Der er opstået en form for samhørighed disse kunstnere imellem, og derfor besluttede Off Bloom for noget tid siden at give denne grænseløse new wave nogle mere konkrete rammer med skabelsen af deres eget pladeselskab Sport Records. For de tre var det ikke længere nok at skabe øjeblikkeligt iørefaldende og ultra-opfindsomme popsange.

Da de startede, var Off Bloom betydeligt mere isolerede. Som producere på egen hånd var Alex og Mads meget inspirerede af stærke, eksperimenterende navne som Hudson Mohawke og Cashmere Cat samt LuckyMe-crewet. Men det var ikke en mulighed at efterligne disse store navne. "Vi ønsker ikke at lave noget, der allerede er blevet lavet," besluttede de. "Vi kan lave noget endnu mere interessant. Vi kan tilføje popmelodier. Smukke melodier oven på disse skøre produktioner. Det blev vores ting," siger Mads. Kort efter sluttede Mette sig til gruppen, og hun kompletterede gruppens tidlige ambitioner til perfektion. Off Bloom havde fået deres signatur - eksplosive, uforudsigelige produktioner med lyse, glimtende melodier var vejen frem.

Med Sport Records ønskede (og ønsker) de at løfte en bevægelse. "I virkeligheden har vi altid haft et pladeselskab," hævder Mads. "Sport er bare en formalitet. Det skete allerede." Og når de spiller live, har de fra starten ønsket at bryde med det traditionelle kunstner/publikum-forhold. "Det har altid været sådan, at musikere har gjort deres ting, og at publikum har været passive. Det koncept ønsker vi at fucke med," fastslår Mads. Denne trang til at skubbe til grænserne går igen i deres strategi i forhold til at udgive musik. I stedet for at lukrere på hype og droppe buzz tracks på belejlige tidspunkter vil de i eget tempo udgive deres musik vidt og bredt.

Off Blooms rejse er kun lige begyndt, men katalysatoren for deres spændende første skridt er den bevægelse, de befinder sig midt i. Talenterne på øjeblikkets københavnske scene er både nære venner og et tæt netværk - alle drejer hovederne på samme tid og vokser sammen. De tilbyder hinanden værdifuld, førsteklasses kritik og ansporer på den måde til fremdrift. Som et resultat af dette skubber de sammen tingene i den rigtige retning med modig sangskrivning, der læner sig op ad fremtiden.

Det er tidligt i forløbet, men Off Bloom har reageret på deres impulser og opbygget et voldsomt spændende fundament for en musikalsk bevægelse, der holder sammen. Efter i årevis at have siddet på massive mængder suverænt materiale viste de deres ansigter med debut-EP'en "Love To Hate It" (2016). Men de gør det ikke alene. De rykker sig fremad arm i arm med et yderst opløftende kuld af danske talenter, der til sammen snildt er på niveau med verdens mest spændende scener. En ånd af samarbejde definerer alle deres skridt. "Vi er alle en del af dette, så lad os gøre noget," erklærer Alex.

Links
Off Blooms hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
SoundCloud
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

X