X
Musikhuset

Operakoncert

Klassisk og opera

Uddrag fra en række berømte operaer, bl.a. fra Mozarts Figaros bryllup og Cosi fan tutte, Bizets Perlefiskerne, Smetanas Den solgte brud og Carl Nielsens Maskerade.
De klassiske sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium holder afslutningskoncert i faget Ensemblesang med dette festlige potpourri over elskede duoer, trioer og kvartetter fra operarepertoiret.

Musikalsk indstudering og akkompagnement: docent Frode Stengaard.

Ved koncerter på musikkonservatoriet møder publikum unge, talentfulde studerende, på vej til at blive professionelle musikere, sangere, musikpædagoger eller komponister/sangskrivere. Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling i Aarhus har over 300 studerende inden for både klassisk, rytmisk og elektronisk musik. Konservatoriets offentlige koncerter er en del af de studerendes uddannelse. Der kan forekomme ændringer eller aflysninger med kort varsel – hold øje med kalenderen på forsiden af konservatoriets hjemmeside: www.musikkons.dk

Der er fri entré til konservatoriets koncerter.

Arrangør: Det Jyske Musikkonservatorium

X