X
Tivoli Friheden

Fed Fredag: Kesi

Koncert

Siden har Kesi udgivet to studiealbum, et mixtape, samlet millioner af streams på singler som ’Søvnløs’, ’Dumme Penge’ og senest sange som ’God Dag’, ’Consigliere’ ’Mamacita’, ’Designer’ og ’Op’. Der har endda været en DR-serie i fire afsnit om ham (’Kesi 22 år’). Kesi er blevet rost til skyerne, men også blevet afskrevet, da nogle projekter ikke fik den varmeste modtagelse. Nu har han været rap-stjerne en fjerdedel af sit liv. Så hvem er Kesi i 2017?

”Jeg tror, at de fleste folk tænker, at de er nødt til at ændre deres stil, og lyde mere som de andre, hvis de vil have succes”, siger Kesi. ”Men jeg har altid haft det modsat. Jeg har altid tænkt, at jo mere kritik jeg fik, jo mere måtte jeg udvikle min egen individuelle stil, og skille mig ud. Man taber altid, hvis man prøver at være mere som de andre.”

Dét svar definerer måske Kesi anno 2017 meget godt: Kesi er gået all in på Kesi. Da alle rappere lavede benhård ghetto-rap i 2015, lavede Kesi klub-hittet ’Søvnløs’. Nu, hvor afrobeat-bølgen er tidsåndens foretrukne stilretning, udgiver Kesi singler som ’Op’, et klassisk hiphop-track, der er skarpt nok til gaden, men catchy nok til radioen. Hvorfor ikke lave afrobeat, når så mange andre gør?

X