X
Godsbanen

ON THE ROAD – processens væsen

Hvad sker der inde i designeren og kunsthåndværkerens inderste maskinrum, når et værk er i gang med at blive skabt? Det viser en række professionelle kunsthåndværkere og designere i Midtjylland på udstillingen i Rå Hal. 25 udstillere sætter fokus på arbejdsprocessen og hvad den kan indeholde af intuition, frustration, passion, opdagelse og tanker på vejen til værket. Denne proces er ofte kun synlig for den udøvende kunsthåndværker og designer og formidles sjældent til publikum. Udstillerne inviterer nu for første gang publikum indenfor i maskinrummet for at vise processens væsen på udstillingen ON THE ROAD.

X