X
Aarhus Teater

Anekdoter

Teater

Inde midt i Aarhus tæt på cafémiljøet omkring Åboulevarden og Aarhus Å ligger Lokalcenter Møllestien, som er hjem og aktivitetscenter for ældre og pensionister. Nu tager Udflugten ved Aarhus Teater dig med indenfor på Møllestien til en forestilling, der knytter bånd mellem generationer og bringer glemte tider og skjulte erindringer frem. Rundt om bordet servers der kaffe og kage alt imens du kan opleve en historie-montage opført som små sange, fortællinger og dialoger – fortolket af 3. års studerende fra Den danske Scenekunstskole, Skuespil og iscenesat af Aarhus Teaters husinstruktør Sargun Oshana.

Forestillingen vil bygge på historier indsamlet i mødet med beboere og borgere fra lokalcenteret. Skuespillerne vil tale med dem og indsamle deres vidnesbyrd, oplevelser og anekdoter, for derefter at fortolke disse og spille dem ’tilbage’ til publikum og de ældre selv i en fejring af denne generations fortællinger og mødet mellem ungdom og alderdom.

X