X
Musikhuset

Placido Domingo

Klassisk og opera

En af verdens største operastemmer kommer til Aarhus og giver koncert i Musikhuset med Bucharest Symphony Orchestra.

Den verdensberømte tenor og den ene tredjedel af den legendariske trio De Tre Tenorer Placido Domingo giver koncert i Musikhuset Aarhus til januar.

Præcis en uge inden han fylder 78 år træder den spanske legende for første gang ind på scenen i Store sal, klar til at give publikum en oplevelse, de sent vil glemme. Musikken står anerkendte Bucharest Symphony Orchestra for. De er nøje udvalgt af Domingo selv, og har tidligere spillet med så store navne som Andrea Bocelli og Angela Gheorghiu.

Det er nemlig en af operaens fineste stemmer, der endelig kommer til Aarhus. 12 Grammy-priser, to Emmy-statuetter, over 3900 scene-optrædener og knap 150 roller i alverdens klassiske operaopsætninger taler sit tydelige sprog.

En ægte legende

Siden operadebuten i en opsætning af Verdi-klassikeren La Traviata i Mexico i 60’erne har Placido Domingo været helt vejen rundt. Fra Carmen til Otello. Selv populærmusikken har hevet i den store tenor, der er bredt kendt for at have udgivet albummet Perhaps Love sammen med John Denver i 1981.

Populariteten og anerkendelsen tog nye højder i 1990, hvor Placido Domingo dannede De Tre Tenorer sammen med Luciano Pavarotti og José Carreras.

Placido Domingo er stadig aktiv på operascenen i dag, hvor han indtager sin 149. operarolle som karakteren Miller i Luisa Miller på Metropolitan Opera i New York. Og i 2019 kan du endelig opleve ham i Musikhuset.

Hør Placido Domingos verdensberømte røst her:

<?UMBRACO_MACRO macroAlias="YouTube" url="https://youtu.be/OAlRzBKs6lw" shortcutId="video" />

Speciel menu i restauranten

Gør oplevelsen endnu mere unik! Restaurant johan.r, der ligger i forlængelse af Musikhusets foyer, laver i anledning af koncerten en lækker specialmenu. Se menuen og køb her.

Praktisk

Arrangør: Musikhuset

Find datoer og køb billetter her på siden.

Se alle operakoncerter i Musikhuset Aarhus.

X