X
Atlas + Voxhall

Joyner Lucas

Koncert

25. juli: Koncerten er desværre aflyst - vi har således modtaget følgende melding fra Joyner Lucas-lejren: "Unfortunately, due to circumstances beyond our control, Joyner Lucas will not be touring in September and all the dates September 6 + after will be cancelled." Købte billetter refunderes automatisk. Vi beklager meget.

Amerikanske Joyner Lucas er en rapper med et særdeles veludviklet flow i såvel sine tekster som i eksekveringen af selv samme.

 

Joyner Lucas kommer fra Worcester, Massachusetts, hvor han allerede som barn blev fanget af hiphop og således som 10-årig skrev sine egne tekster og rappede løs under kunstnernavnet G-Storm. Navnet ændrede han til Future Joyner i 2007, hvor han sammen med sin onkel dannede gruppen Film Skool Rejekts, der nåede at udgive et enkelt mixtape, inden Joyner i 2011 udgav sit første solo-mixtape i eget (kunstner)navn, "Listen 2 Me". Herefter droppede han som konsekvens af rapperen Futures gennembrud "Future"-delen af sit navn og valgte i stedet at benytte Joyner Lucas, som han siden har holdt fast i. I 2012 fulgte mixtapet "Low Frequency Oscillators", og tre år senere gjaldt det endnu et mixtape, "Along Came Joyner", der takket være singlen "Ross Capicchioni" blev en stor succes og sikrede rapperen omtale vidt og bredt. Siden scorede han en pladekontrakt med mægtige Atlantic Records, som således var medafsender på mandens fjerde mixtape, "508-507-2209" (2017), der ikke mindst i kraft af singlerne "I'm Sorry", "Ultrasound" og "Winter Blues" opnåede flotte hitliste-placeringer. I slutningen af 2017 udgav rapperen singlen "I'm Not Racist", der blev et betydeligt viralt hit, og her i 2018 har Joyner Lucas annonceret et samarbejde med Chris Brown - projektet hedder Angels & Demons og har foreløbig kastet singlen "Stranger Things" af sig.

Beslægtede navne
J. Cole
Meek Mill
Royce Da 5'9"
Logic
Hopsin
Vic Mensa

Links
Joyner Lucas' hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

X