X
Train

CHINAH

Koncert
CHINAH: Mørket trænger ind i drømmen

 

Siden CHINAHs debut i 2016 er det gået enormt stærkt for de tre venner. Faktisk har ikke mange bands på lige så kort tid opnået den store succes som CHINAH har.

 

På blot to år har CHINAH blandt andet nået at opleve et kæmpe fremmøde ved deres Roskilde-koncert, stor international blog-hype, haft adskillige danske radiohits, Danish Music Awards-nomineringer, at vinde P3s Talentpris og at tournere i både ind -og udland.

. Bandet er blevet en dansk mediedarling, og har for deres to første EP-udgivelser ,’Once The Lights Are On’ og ’Hints’, modtaget en lang række flotte anmeldelser, der blandt andet har lydt:

 
”Dansk funklende fremtidspop er magi for ørerne”

 
”Det er lykkedes trioen endnu en gang at skabe en sammenstøbt og flot udgivelse”

 
”Et af de bedste eksempler på dansk futuristisk r’n’b kommer fra den danske trio Chinah (…)”

 
“Der er en nærhed i Chinahs univers, som om sangene rækker ud efter nogen”

Da CHINAH tilbage i 2014 satte sig sammen og besluttede sig for at prøve kræfter med at lave popmusik, så var det helt nyt land for Simon, Simon og Fine. Indtil da havde alle tre kun beskæftiget sig med andre genrer – og derfor var “det alternative” for dem at finde i poppens blide, illusionerende og drømmende univers. I kølvandet på bandets hektiske første par leveår valgte de at tage en pause med koncerter og udgivelser, for i stedet at fordybe sig i projektets retning og udtryk, og for at genfinde den nysgerrighed, der altid har været bandets drivkraft.

 

Nu er bandet på vej tilbage til deres mere eksperimenterende og elektroniske udgangspunkt, men med et skift i blik på tilværelsen:

 

Vi har leget med popmusikkens præmisser på de første to ep’er. I popmusik skaber man ofte et entydigt og utopisk univers. Man beskriver drømmen. Nu går vi ind og knuser drømmen”, fortæller Fine.

 

Første single fra CHINAHs nye forløb hedder ’Yeah Right’ og udkommer d.1 juni.

X