X
Musikhuset

Alexander Ventegodt

Koncert

Alexander Ventegodt er født i 1994. Til dagligt studerer han klassisk klaver på Syddansk Musikkonservatorium i Odense hos Christina Bjørkøe.

I 2014 og 2015 gav han koncert med de 48 præludier og fugaer fra Das Wohltemperiete Klavier bind I og II af J. S. Bach i København og Odense.

I 2017 var han solist med Københavns Ungdomssymfoniorkester i DRs koncertsal i Rachmaninovs legendariske klaverkoncert no 2.

I 2018 deltager han i en række internationale klaverkonkurrencer som Orbetello International Piano Competition, Italien og Windsor International Piano Competition, England. Han har tidligere spillet koncerter i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien.

Han vandt desuden 1. prisen i Odense Solistkonkurrence 2018, og skal i juni 2019 debutere som solist med Odense Symfoniorkester.

Han har i løbet af sin studietid bl. a. beskæftiget sig med følgende værker: J. S. Bach 48 præludier og fugaer fra Das Wohltemperierte Klavier bind I og II, 12 af Frédéric Chopins 24 koncertetuder op 10 & op 25 og Sergei Rachmaninovs klaverkoncert no 2 op 18.

Han har modtaget masterclasses fra forskellige yderst anerkendte pianister. Både danske pianister som John Damgaard, Jesper René og Rikke Sandberg, og udenlandske som Anne-Marie Mcdermott, Eugen Indjic og Per Salo.

Han er udover sit virke som solopianist også aktiv som kammermusiker, underviser og akkompagnatør.

X