X
Atlas + Voxhall

Træd indenfor... i et BIGBAND!

Koncert

Bemærk: Prisen for børnebilletter er 45 kroner - de forskellige billettyper tilgås ved at klikke "Tilføj til kurv" i boksen til højre.

Aarhus Jazz Orchestra inviterer børn i alderen 4-8 år og forældre til en helt særlig oplevelseskoncert, hvor I skal opleve et professionelt bigband på tæt hold - indefra, faktisk! Percussionist Thomas Ousager vil guide jer gennem både instrumenter, rytmer og genrer, og der bliver rig mulighed for både at lytte, spille og bevæge jer sammen med det 18-mands store orkester.

 

Hvordan mærkes det i maven, når en tenorsaxofon spiller et Bb? Hvordan lugter en trommeslager efter en jazzsolo? Og hvad vil det egentlig sige at gå på arbejde som musiker? Det finder børnene måske ud af til denne særlige koncert, som vil blive en både sanselig og musikalsk storslået oplevelse for både store og små!

Aarhus Jazz Orchestra er et af de førende og mest nyskabende bigbands i Europa og spiller cirka 80 koncerter om året for publikum i alle aldre.

Links
Aarhus Jazz Orchestras hjemmeside
Facebook
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

X