X
Train

FRIBYTTERDRØMME

Koncert
Fremtiden byder på et nyt kapitel for Fribytterdrømme. De har netop afsluttet deres ’All Nighter’-koncerter, som gik rent ind hos fans og anmeldere. Nu varsler Fribytterdrømme album i 2021 produceret af Rune Rask (Suspekt), der tager lyden i en ny retning. I samme ombæring annoncerer Fribytterdrømme turné i foråret 2021.

 

Nyt år, ny lyd og nye koncerter. Det mærkelige år 2020 er blevet brugt i studiet på at lave ny musik med produceren Rune Rask (Suspekt) og Anders Hvass (The Entreprenuers). Fribytterdrømme samler tråden op fra den forrige plade ’Skin’, men har på det nye album i højere grad et fokus på groove, beats og tekster med erfaringer fra det virkelige liv. Med varslingen af ny musik, annoncerer Fribytterdrømme samtidig, at de tager på turné i hele landet.

 

For nyligt fortalte bandet, at medlemmerne Thure, Alexander og Simon fremover ikke længere vil være en del af Fribytterdrømme. Det bliver derfor et meget spændende år, som Fribytterdrømme går i møde. Bandets forsanger Lau Pedersen ser det som en ny begyndelse og fortæller om musikken:

 

’Teksterne forsøger at indfange forholdet mellem erfaringer i livet og ønsker for fremtiden med alle de fejl, man begår undervejs. Teksterne har fået et tydeligere lag af mit privatliv, end jeg ellers før har givet udtryk for. Der indgår skilsmisse, seksuel genfødsel, mistet og genopfundet kærligheden til den eneste ene. Det bliver simpelthen så fedt at vise alle vores nye retning.’ Fortæller forsanger Lau Pedersen.

Fans må vente lidt endnu med at høre det nye musik, da det først vil blive udgivet i foråret 2021.

 

Fribytterdrømme er kendt for deres energifyldte og ekstatiske livekoncerter. Dette var også tilfældet, da de spillede deres ’All Nighter’-koncerter i november med sange fra deres bagkatalog, hvor de gav publikum alt det, som de gik og hungrede efter: En række fantastiske rockkoncerter. Anmelderne skriver følgende:

 

’Jeg kan lige så godt slå det fast fra start: De var eminente […] Det var virkelig forfriskende at se et stortalent brede sig ud på scenen og ned i publikums dunkende og hungrende rockhjerter. Bliv ved med det, Fribytterdrømme!’ 5 ud af 6 stjerner, GAFFA.

 

’[…] der var alligevel tale om en koncert, hvis lige undertegnede aldrig har oplevet – og i en tid, hvor verden omkring ikke byder på store mængder glæde og gode minder, er det måske lige præcis en koncert som denne, som vi har brug for. En koncert der med få ord bedst kan beskrives som en flugt fra virkeligheden’ 4,5 ud af 5 stjerner, Bands of Tomorrow.

 

Koncerten er med unr. siddepladser. Find de gældende retningslinjer her.

X