X
HeadQuarters

Baby Did a Bad Thing + Support: Ingeline

Koncert

Baby Did a Bad Thing er mødet mellem sårbar længsel og en hårdtslående virkelighed. Musikken udspringer fra americana-traditionen, og med historier skåret ind til benet står budskabet ærligt og nøgent.

_______________________

➤ HQ åbner: 19.00

➤ Showstart: 20.00

➤ Entré: 50 kr.

➤ Kærlighed: 100P

Baby Did a Bad Thing:

Med to sammenflettede vokaler, rustikke strengeinstrumenter og en bankende bund som fundament, får det danske americana-band, Baby Did a Bad Thing, hjerter til at svede og slidte støvler til at pumpe med i gulvet.

Support: Ingeline:

Ingeline synger sine sange med en sjældent hørt lidenskab. Kun akkompagneret af sin guitar, tager den unge musiker dig på en tur rundt i sin poetiske verden med en dragende vokal og klingende fingerspil.

Hun lader skuldrene falde ned, tankerne vandre og giver samtidig et træk på smilebåndet med sin jordbundne, jyske humor. Ingeline er en selvsikker sangskriver og sangerinde med stærke sange, som både lyrisk og melodisk er af høj kvalitet indenfor den akustiske singer-songwriter verden.

X