X
Moesgaard Museum

Guidet tur Eskelund - stenalder

Foredrag og rundvisninger om stenalder på Eskelund

Præsentation af de arkæologiske udgravninger ved Eskelund med særlig fokus på stenalderen.

Torsdag 6. maj kl. 12.00, kl. 14.00 eller kl. 16.00.

Mødested: Ved grusparkeringspladsen ved indkørslen til Eskelundvej (på hjørnet af Eskelundvej og Åhavevej).

Det er gratis at deltage på den guidede tur, men tilmelding er nødvendig.

Eskelund er i Aarhusarkæologien kendt som en stor og fundrig boplads fra jægerstenalderens Ertebøllekultur (5.200-4.000 f.Kr.) med køkkenmødding af østerskaller og velbevarede organiske redskabsfund af bl.a. hjortetaksøkser.

Bopladsen lå ned til en 12 km lang fjordarm som i stenalderen strakte sig fra Aarhusbugten, igennem Brabrandsøen og Årslev Engsøs nuværende forløb og ind til Ormslev og Skibby.

Bopladsen gemmer også på historien om Aarhusianske amatørarkæologers eventyr fra 1950’erne og frem til i dag. Arkæologiske udgravninger sidste år afdækkede nye sider af denne interessante lokalitet.

De guidede ture er en del af et større åbningsprogram af det nye natur- og eventområde Eskelunden.

Du kan finde mere info om Eskelunden og hele åbningsprogrammet her

X