X
Teatret Gruppe 38

Himmelsengen

Teater

Premiere og markering af kunstnerisk leder og skuespiller Bodil Allings 40-års jubilæum på Teatret Gruppe 38 Stå ikke ved min grav og græd. Jeg er der ikke. Det er tid! Det må det være. Hun har fået flere tydelige tegn: Himlen faldt ned, fuglen fløj sin vej og der var tilbud på sokker, nede i den lokale; 30% uld. Så om lidt, da vil himlens porte åbne sig, og en rullende trappe af det pure guld vil hente hende op til alle de, der tog afsted før hende. En hyldest til hvert enkelt menneskes tro i livet og i døden. Himmelsengen er en gendigtning og ny version af én af teatrets klassikere. Himmelsengen spiller den 1. nov. 2021 kl. 19.30 som en del af ENESTÅENDE Festival 21, der finder sted fra den 28. okt.-6. nov. 2021. Om ENESTÅENDE Festival 21 Med ENESTÅENDE præsenterer vi danske og internationale soloforestillinger; gribende fortællinger fremført af én enkelt skuespiller på scenen. Musikere og teknikere giver væsentlige bidrag i flere af forestillingerne, men skuespilleren må ellers stå alene på scenen. Billetpriser er som øvrige forestillinger i det faste program. Du kan derfor bruge både abonnement-rabat og dit sæsonkort, når du bestiller billet til forestillinger under ENESTÅENDE Festival 21  

X