X
Godsbanen

Mit hjerte er en automat – mød Olivia Wenzel

Forfatter Olivia Wenzel er en af Tysklands nye stemmer. Hendes debutroman ’Mit hjerte er en automat’ er blevet flot modtaget af de tyske kritikere. Romanen trækker på Olivia Wenzels egne oplevelser af at være sort kvinde og vokse op i det tidligere Østtyskland. I ’Mit hjerte er en automat’ beskriver Wenzel en kvindes forsøg på at forstå sin familie med hver deres skæbne, de roller, som samfundet tildeler en, og om jagten på noget at spejle sig i. Oplev Olivia Wenzel i samtale med Ditte Engels Hermansen, der har oversat bogen til dansk. Samtalen vil foregå på engelsk.

Arrangementet er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår. Med afsæt i de dybe historiske bånd mellem Danmark og Tyskland skal det kulturelle venskabsår videreudvikle og intensivere det gode samarbejde mellem vores to lande og sætte et internationalt eksempel for fredelig og fremadskuende sameksistens i det 21. århundrede.

Foto: Juliane Werner.

Kontakt og mere information: Aarhus Litteraturcenter og LiteratureXchange

X