X
Train

LORD SIVA x ARTIGEARDIT x FRAADS

Koncert
LORD SIVA, ARTIGEARDIT OG FRAADS TAGER PÅ TOUR SAMMEN I FORÅRET 2019

 
Påskeferien bliver taget til nye højder, når Lord Siva, Artigeardit og FRAADS tager på tour sammen og besøger København, Aarhus, Aalborg og Odense.

 

Publikum kan forvente en koncertrække med nogle af Danmarks mest talentfulde urbane artister. Alle artister er dansksprogede og har noget særligt på hjerte. De er alle også på kanten af at nå et endnu større publikum.

Med de to ep’er ’100’ og ’180’ samt albummet ’3’ skiller Lord Siva sig ud fra mængden på den danske urbanscene. Sangeren, der også rapper – og ikke omvendt – gør sig især bemærket med sine ærlige tekster og hans måde at skrælle sig helt ind til den rendyrkede melankoli.

Se video til ’En Som / Højere Niveau’ her: http://bit.ly/2SY2i2S

Ungdomspoeten Artigeardit mener, at han nye udgivelse ’2.0 EP’, blot er en forsmag på en ny og opgraderet version af ham selv. Artigeardit er både lyrisk og poetisk en af de mest spændende stemmer på den danske hiphop scene lige nu. Tilbage i december måned sidste år, spillede han sit største headliner show, da han udsolgte Lille VEGA.

Se video til ’Ses Senere’ her: http://bit.ly/2zl2xgL

 
FRAADS er en dansksproget hiphopduo bestående af Papa Erotic og David Engelbrecht. Lyden er spydspids gennem luften, spiddende og kontrastfuld, svagelig og stærk, elektronisk og akustisk. FRAADS seneste ep fra oktober 2018, ’FRYYS’ er en helstøbt udgivelse, der i høj grad udtrykker en lyst til at gå nye veje med genren.

Se video til ”Sku Vi Ta Noget?” her: http://bit.ly/2DneLcw

 

 

X