X
Train

FOCUS

Koncert
Focus er uden tvivl et af Hollands mest succesfulde internationale rockbands. Det var i storhedstiden i 70’erne, at superguitaristen, Jan Akkerman, ledte gruppen sammen med Thijs van Leer, der spillede hammondorgel, tværfløjte og sang.

 

Hittene kom i form af instrumentale melodier som “Hocus Pocus”, “House of the King” og “Sylvia” fra pladerne “Moving Waves”, “Focus 3” og “Hamburger Concerto”. Og det var også i dette årti, at Focus lagde Roskilde-festivalen ned med et brag af en koncert!

 

 

Efter et comeback i begyndelsen af 2000, resulterede det bl.a i “Focus 8” og “Focus 9”, og et helt nyt line-up. Thijs van Leer på sang, fløjte og hammondorgel, den berømte Focus trommeslager Pierre van der Linden, som blev medlem af gruppen på gruppens andet album “Moving Waves” fra 1972. 

Pierre van der Linden er internationalt anerkendt for sine færdigheder, og er fortsat en definerende og vigtig faktor i FOCUS lyden. Guitarist er Menno Gootjes og basist Udo Pannekeet, som udgør bandets nuværende line-up.

 

 

En ny FOCUS æra er kommet og det er med en forynget passion i bandet og det netop udgivet album “Focus 11” at bandet forbereder sig til dets 50 års jubilæum!

 

Thijs van Leer - Hammond-orgel, fløjte og vokal

Pierre van der Linden - Trommer

Menno Gootjes- Guitar

Udo Pannekeet - Bass

X