X
Atlas + Voxhall

Klejtrup Musikefterskole

Koncert

Bemærk: Billetter købes i døren på aftenen eller i forsalg via Klejtrup Musikefterskole.

Midt i Jylland, på toppen af Musikbakken med udsigt ud over Klejtrup Sø, ligger én af Danmarks mest ambitiøse musikefterskoler.

 

Efterskolen, der har eksisteret siden 1997, har i de sidste 21 år lukket mere end 2200 musikbegejstrede unge mennesker ud i det danske musikmiljø.

Bands som Dúne, Under Byen, Monty og Ulige numre har alle tidligere KME-elever ombord. Derudover har en lang række af de studerende på landets musikkonservatorier trådt deres musikalske ungdomsår på Klejtrup Musikefterskole.

Musikundervisning i op til 16 lektioner om ugen, et hav af koncerter, tema-uger, teaterkoncerter samt muligheden for at benytte skolens professionelle lokaliteter danner rammen om den musikalske uddannelse, som eleverne på KME gennemgår i løbet af det 10 måneder lange efterskoleophold.

Koncerten på VoxHall i Aarhus er kulminationen på efterskolens årlige turne, hvor der gives smagsprøver på en lang række af de musikalske udtryk, som skolens 118 elever mestrer.

Kom og oplev et super tjekket show, hvor et højt musikalsk niveau, spilleglæde og energi er kodeordene.

Program
17.30 - Hold klassisk
18.15 - Pause
19.00 - Hold Nord
20.15 - Hold Syd

Links
Klejtrup Musikefterskoles hjemmeside
Facebook
YouTube
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

X