X
Bora Bora

Tanz - Eine Sylphidische Träumerei in Stunts

Dans

Florentina Holzinger har beriget den internationale performance-scene siden 2011 med akrobatiske stunts, muskuløse kvindekroppe, kampsports-scener – og masser af referencer til pop- og trash kulturen.

TANZ er en brutal parodi over den romantiske ballettraditions benhårde disciplin og kropsdyrkelse. Forestillingen begynder med en balletklasse under kyndig ledelse af den aldrende Beatrice Cordua - den første ballerina, der dansede Le Sacre du Printemps nøgen (Neumeier, 1972).

Hun giver performerne streng oplæring i de såkaldte ”sylfide-studier”; gennem bizarre kollektive ritualer lærer de at kontrollere krop og sind og de udvikler overnaturlige evner, bl.a. evnen til at flyve. Blikket på kvindekroppen som en funktionel og sensationel ”special effects” maskine, forstørres i form af en pornoproducent, der dokumenterer forestillingen indefra.

Med et cast bestående udelukkende af kvinder – fra forskellige generationer og med forskellige baggrunde inden for dans - udfordrer TANZ radikalt arven fra den klassiske dans. Hvordan skal man forholde sig til den skønhedskult, den repræsenterer?

* Forestillingen indeholder nøgenhed, voldsomme scener og stroboskoplys.

Aldersgrænse 18 år

X