X
Musikhuset

Steen Rasmussen Quinteto feat. Joyce Moreno & Leo Minax

Brasiliansk saudade og nordisk melankoli

Disse to elementer smelter sammen, når et stjernehold af danske og internationale jazzmusikere indtager Musikhusets caféscene.

Steen Rasmussen Quinteto har for længst etableret sig som et af Danmarks i særklasse bedste musikalske bud på brasiliansk inspireret jazz med et personligt udtryk, dyb fortrolighed med genren og nogle af Danmarks bedste musikere.

Orkesterets tidligere album er blevet fornemt modtaget, to af dem oven i købet DMA Jazz- og Carl Pris-nominerede.

I 2018 udkom album nummer seks: Steen Rasmussen Quinteto – CANTA!. Albummet er et mix af Brasiliansk saudade og nordisk melankoli og er fyldt med stemningsfulde sange om livet, solen, stjernerne, de store oceaner og kærligheden.

Albummet har fået anmelderne til at strø om sig med roser, og Steen Rasmusen er igen i år nomineret til Carl Prisen som årets jazzkomponist for netop CANTA.

Nu kan publikum glæde sig til at opleve sangene fra det nye album live, når Steen Rasmussen Quinteto under overskriften Canta Live inviterer de brasilianske stjernesangere Joyce Moreno og Leo Minax med på scenen i Musikhuset.

Line-up

Joyce Moreno and Leo Minax (voc, g)

Lis Wessberg (trb)

Steen Rasmussen (p)

Fredrik Damsgaard (b)

Jacob Andersen (perc)

Jonas Johansen (drm)

Lækker Jazz Brunch

Mens du lytter til gratis jazz kan du nyde Musikhusets lækre Jazz Brunch tilberedt af restauranten Johan r. Brunchen består af yoghurt med friske bær, røræg med bruchpølser og bacon, røget laks, forskellige oste, lækkert knækbrød og meget mere. Tag selv et kig på menuen og book dit bord her.

Aarhus Jazz Festival 2019

Musikhuset Aarhus er som altid med, når byen til sommer summer af jazz under Aarhus Jazz Festival 2019. Du kan både opleve store internationale stjerner og høre forrygende, gratis middagsjazz i caféen, mens du nyder din brunch. I år er festivalen d. 13.-20. juli 2019 - vi glæder os til at byde dig velkommen til jazzfest med sommer, sol og lækre jazzede toner. Se hele Musikhusets program for Aarhus Jazz Festival her.

Varighed: 2 timer. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

 

X