X
Radar

Halshug + Puke Wolf + War Of Destruction

Koncert

Den københavnske hardcore-punk-trio udgiver i sommeren 2019 deres tredje album, ”Drøm”. Med den nye plade udvider bandet deres lyd med eksperimenterende elementer og længere numre. Halshug spiller forsat hård og dyster hardcore-punk. Tempoet og intensiteten i deres musik er høj, men der er skruet en anelse ned i forhold til deres tidligere udgivelser, ”Sort sind” og ”Blodets bånd” fra 2016 og 2015.

Halshug har været aktive i den københavnske undergrundsrockscene siden deres demo-tape fra slutningen af 2012. Siden deres opstart er guitarfladerne gradvist blevet længere, de dansksprogede tekster en anelse tydeligere, og de hurtige numre er blevet færre end mid-tempo-numrene, der nu fylder en stor del af set-listen.

Ligesom bandets tidligere albums er det igen det amerikanske selskab Southern Lord, ejet af Greg Anderson fra Sunn o))), der udgiver den kommende plade. Denne gang er pladen indspillet hos Simon Sonne (Orm) på Nørrebro, mixet i Dead Air Studio i USA (The Men, Warthog, etc.), og mastereret af Peter Peter.

Halshug har spillet mange koncerter i Europa og USA, været nomineret til en Steppeulv og spillet K-Town HC-fest, Copenhell og Roskilde festival.  

 

Halshug er:

Jakob Johnsen – bas/vokal

Mathias Schønberg – guitar

Mads Folmer Richter – trommer

X