X
Teatret Gruppe 38

Marias testamente

Kan det nogensinde give mening, at dit barn dør? Findes der en sag, der er stor nok, til at det kan give mening? Dette er den ukendte fortælling om den mest kendte moder i historien. En gribende fortælling om Marias sorgfulde erkendelse efterhånden som hun stykker begivenhederne omkring sin søns død sammen. For første gang hører vi Marias historie, hendes vidnesbyrd – hendes fortrolige samtale. Marias testamente. https://vimeo.com/363279413 På dybt vand Samtale om tab ved domprovst Poul Henning Bartholin | 10. okt. 2019 På dybt vand er et nyt samarbejde mellem Teatret Gruppe 38 og Aarhus Domkirke, der ejer to badehuse fungerende som sognehuse, placeret lige ved siden af teatrets nye bygning på Aarhus Ø - et samarbejde der handler om at tage livtag med livets store og gådefulde spørgsmål, hvilket er kernen i både teatret og kirkens arbejde. På dybt vand fungerer i første omgang som løbende publicerede arrangementer og kan første gang opleves den 10. okt. 2019 i forbindelse med forestillingen Marias testamente. På aftenen får teatret besøg af domprovst Poul Henning Bartholin, der efter forestillingen vil indlede en samtale om tab og Maria som "figur" i kristendommen. "Hvad er det for en Gud, der sender Marias søn i en lidelsesfuld død for andres skyld? Det er en Gud, som Maria ikke kan stole på og have tillid til. Hvem bærer hendes smerte? Ja, hvem bærer vores smerte, når vi mister et menneske, vi ikke kan undvære? Kan vi hjælpe hinanden med at bære den menigsløse smerte og død?" Arrangementet finder kun sted efter forestillingen den 10. okt. 2019 og kræver ikke en ekstra billet ud over din normale teaterbillet. Alle publikummer, der ønsker at blive og deltage efter forestillingen er meget velkomne.

X