X
Godsbanen

Mindeudstilling for Ole Jørn Nielsen

Århus-maler og mangeårig lærer på Århus Kunstakademi

Lørdag den 1. Juni kl 10.00 serveres der kaffe mm.

Ole Jørn Nielsen blev født og boede hele sit liv i samme lejlighed på Trøjborgvej.

Han blev uddannet på det Jyske Kunstakademi og udstillede i en årrække med sammenslutningen \"Mejlen\".

De senere år udstillede han ikke ofte og han var i det hele taget ikke særlig god til at markedsføre sig.

Til gengæld var han anerkendt af andre malere og ikke mindst af dem der har haft fornøjelsen af at have ham som lærer. Når det kom til lærergerningen var Ole Jørn en ildsjæl og vi er mange elever der har nydt godt af hans store viden om kunst og musik - og hans evne til at formidle.

Ole Jørn døde for 5 år siden og jeg har af hans arvinger fået lov til at passe på hans værker. Det gør jeg med glæde, men Ole Jørn har lavet så megen god kunst at det fortjener at blive vist frem.

Der vil vist billeder helt fra hans elevtid frem til de sidste akvareller, et spænd på over 40 år.

Næsten alle motiver er fra Århus, det være sig udsigten fra hans lejlighed, fra forskellige steder i byen eller fra stadion (Ole Jørn var svoren AGF fan). Håber at mange vil værdsætte hans værker, hvis nogen skulle have spørgsmål eller kommentarer, er man velkommen til at kontakte mig på klitgaard.martin@yahoo.com

X