X
Godsbanen

HVOR VAR DU, MOR?

Hvad gør man, hvis man ikke har lært, hvad sunde relationer er? Hvis man ikke har lært at håndtere livets smerte med ord, omsorg og kærlighed? Hvis man ikke har lært at række ud efter hjælp – eller har erfaring med ikke at blive set og grebet?

I teaterdokumentaren HVOR VAR DU, MOR? følger vi Sidsel gennem en opvækst i et utrygt hjem med seksuelle overgreb og en mor, der affærdiger hende, når hun søger hjælp. Sidsel kastes rundt fra det ene opholdssted til det næste. Trøsten finder hun i hårde stoffer. Pengene skaffer hun ved at prostituere sig. Lige til hun møder Tommy: Han får hende ud af prostitution og stoffer, og de har 11 lykkelige år sammen. Men så …

Sidsel Sofia Søndergaard står selv på scenen for at fortælle sin ærlige og upolerede historie sammen med skuespiller Henrik Steen Larsen.

Hvert 10. barn i Danmark er udsat for omsorgssvigt. Ifølge Børns Vilkår er hvert 10. barn i Danmark udsat for en eller flere former for omsorgssvigt, såsom vold, seksuelle overgreb, alkohol- og stofmisbrug eller vanrøgt fra forældrenes side. Teaterdokumentaren prikker hul på endnu et tabu i vores samfund.

__
Medvirkende Sidsel Sofia Søndergaard og Henrik Steen Larsen // Idé og koncept Sidsel Sofia Søndergaard, Henrik Steen Larsen og Kristoffer Møller Hansen // Instruktion Kristoffer Møller Hansen // NB: Anbefalet alder fra 15 år

Mere info og billetter her

X