X
Godsbanen

GRAVITY

Svalholm Dans ved koreograf og iscenesætter Nønne Mai Svalholm præsenterer: GRAVITY - et abstrakt konceptuelt koreografisk værk, som tager udgangspunkt i begrebet tyngdekraft.

I GRAVITY arbejdes der med samstillingen mellem krop og objekt som dekonstrueres i symbolske møder og udforsker hvordan værdi konstrueres og kommunikeres. Værket opføres af Sisse Lunøe (69 år), Snorre Jeppe Hansen (28 år) og Lars Bjergtrup (62 år).

Den erfarne krop er et symbol på erfaring, alderdom, liv og død - en rejsende trope, som findes over hele verden. I vores manipulation af krop, objekter og symboler, åbner vi op for nye fortolkninger af subjektet, objektet, menneskelivet og den verden vi er en del af.

Siden 2015 har Nønne Mai Svalholm iscenesat den erfarne, ikke kultiverede, rå og ikke professionelle krop - den gamle krop. Hun har tidligere skabt to koreografiske værker i trilogien Rethink Ageing (Gentænk Aldring) - Gravity er sidste værk i serien.

Efter forestillingen har publikum desuden mulighed for at deltage i en Artist Talk med koreograf Nønne Mai Svalholm og andre fra det kunstneriske team - varighed ca. 15 min.

Fotokredit: Michael Harder.

Køb billet

X