X
Musikhuset

Jazz på dansk

Rigtig mange toneangivende jazzmusikere har gjort det gennem tiden. Taget den danske sangskat og gjort den til grobund for jazzfortolkninger. Vores fælles arv – de danske sange, salmer og viser er en regulær guldgrube og en evig kilde til inspiration for danske jazzmusikere – således også for pianisten, og arrangøren Martin Schack, der sammen med sin kvartet Jazz på Dansk har markeret sig som tidens nok allermest succesfulde og sammenspillede bud på genren, på netop det der er – Jazz på dansk.

Tilbage i 2008 stiftede Schack gruppen og indspillede albummet Jazz på Dansk I, der med afsæt og inspiration fra især legenden Finn Zieglers approach til de danske melodier, blev en stor både kommerciel- og live succes.

Gruppen består foruden kapelmester & arrangør Martin Schack, af tenorsaxofonist Michael Olsen, kendt fra Aarhus Jazz Orchestra, og en af Europas bedst sammenspillede rytmegrupper, bassisten Morten Ramsbøl og trommeslager Morten Lund.

Fri entre

Arrangør: Musikhuset Aarhus

Varighed: 1 time og 30 min. vær opmærksom på, sluttidspunktet kan variere. 

X