X
Atlas + Voxhall

Bodyslam! Wrestling

Koncert

Vi sætter julefred og nisseri på pause, når Bodyslam! denne aften vælter ind på VoxHall i Aarhus. Wrestlere fra både ind- og udland er klar til at bringe 80'erne og 90'ernes største underholdningsfænomen tilbage for fuld udblæsning!

 

Wrestling fås ikke mere intens på denne side af Atlanten, når Bodyslam! Pro-Wrestling ryster VoxHall i sin grundvold! Kom og oplev et voldsteater uden lige, hvor publikum spiller en uvurderlig rolle – hep på dine favoritter, buh af de onde og lev dig ind i wrestling-stemningen, der er ulig noget andet!

Det bliver en aften med både titelkampe, blodsfejder, tætsiddende spandex og absurd action i en kaskade af kropskast og kæmpe-kollisioner, du aldrig har set mage!

Så gør dig klar til en ubehagelig aften i selskab med Aarhus' egen legende Tank, 8210-rapperen Michael Fynne, arvefjenden Sveriges Elite, den gale kultleder "Sandheden" Peter Olisander og mange flere vanvittige slagsbrødre!

Så lad julefreden vente og skaf dig billet til øretævernes holdeplads!
Links
Bodyslam! Pro-Wrestlings hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

X